Odense 7/11-2014

En 61 årig mand henvendte sig i februar 2007 til egen læge på grund af smerter i venstre side af bryst/skulder. Man foretog EKG og røntgen af brystkassen, og begge undersøgelser viste normale forhold. På grund af fortsatte smerter henvendte patienten sig igen den 7. og 19. marts 2007, og begge gange anlagde man blokade. Der blev ikke foretaget nyt EKG. Patienten henvendte sig på ny til egen læge den 23. september 2009 med smerter i venstre side af bryst/skulder, og man ordinerede smertestillende medicin og foranledigede røntgenundersø-gelse, men der blev ikke foretaget EKG. Den 10. oktober 2009 henvendte patienten sig på sy-gehuset, hvor man foretog EKG, og man vurderede, at der ikke var tegn på hjertelidelsei. Den 20. oktober 2009 fik patienten foretaget et nyt EKG på sygehuset, der viste tydelige tegn på blodprop i hjertet. Man iværksatte medicinsk behandling, og to dage senere foretog man un-dersøgelse, der viste forsnævring af to af hjertets kranspulsårer. Samme dag foretog man ballonudvidelse af den ene kranspulsåre med indsættelse af stent, idet man vurderede, at den anden have pæn blodforsyning. Den følgende dag blev patienten udskrevet med aftale om kontrol efter en måned. Tre dage efter udskrivningen blev patienten fundet død i sit hjem. Der blev ikke foretaget obduktion.

Patientforsikringen fandt, at patienten ikke var påført en erstatningsberettigende skade ved behandlingen. Sagen blev påklaget til Patientskadeankenævnet, der tiltrådte Patientforsikringens afgørelse med den begrundelse, at årsagen til dødsfaldet med overvejende sandsynlighed var en stenttrombose (akut propdannelse i den indsatte stent). Selvom der var sket en fejlfortolkning af EKG, således at det ikke blev opdaget, at patienten sandsynligvis tidligere havde haft en blodprop, vurderede nævnet, at dette ikke havde haft betydning for forløbet, da tidligere diagnostik og behandling ikke ville have forhindret stenttrombosen.

Sagen blev indbragt for retten, og sagen blev forelagt for Retslægerådet, som vurderede, at patientens død mest sandsynligt var forårsaget af en stenttrombose, og at risikoen herfor ikke var forhøjet som følge af, at den primære behandling ikke var i overensstemmelse med almene anerkendte lægfaglige retningslinjer. Retten nåede herefter til samme resultat som Patientskadeankenævnet. Retten lagde vægt på, at det efter Retslægerådets udtalelse kunne lægges til grund, at der var en sandsynlig sammenhæng mellem stenttrombose og dødsfaldet, og at det derfor ikke var overvejende sandsynligt, at dødsfaldet 1 2009 skyldes den fejlagtigt oversete blodprop, som formentlig var indtruffet i 2007. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.