Odense 5/10-2016

En kvindelig patient gennemgik i 2011 en operation på højre øje for at blive brillefri. Forud for operationen havde hun alderssyn med behov for læsebrille. Ved operationen blev der indsat en monofokal linse, hvorved der blev tilstræbt en afstandsbrillestyrke på -1,5+ sfærisk. Efter operationen havde hun en forskel i brydningsstyrken.

Patienterstatningen vurderede, at patienten blev behandlet som en erfaren specialist ville have gjort, og at skaden i form af anisometropi på ca. 2-2,5 ikke var tilstrækkelig alvorlig.

Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som ændrede afgørelsen. Ankenævnet fandt, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have gjort, og at patienten var påført en behandlingsskade i form af en forskel i brydningsstyrken. Sagen blev herefter sendt tilbage til Patienterstatningen til fastsættelse af erstatning og godtgørelse.

Patienterstatningen fandt, at patienten var berettiget til 12.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 12.000 kr. i erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, herunder udgifter til transport 1.000 kr., afstandsbrille 2.000 kr. samt fremtidige udgifter til kombineret læse- og afstandsbriller på 9.000 kr.

Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som stadfæstede afgørelsen. Patienten anvendte læsebrille forud for operationen, og hun ville fortsat have haft denne udgift, såfremt operationen ikke var udført. Det var derfor korrekt at trække udgiften til læsebrille fra den fremtidige udgift til kombineret afstands- og læsebrille. Derudover vurderede ankenævnet, at en kombineret afstands- og læsebrille kan udformes som bifokale eller med glidende overgang, og prisforskellen på sådanne brilleglas er ubetydelig. Videre vurderede ankenævnet, at patienten forventeligt skulle skifte briller hver 4. til 5. år. Derfor blev den fremtidige merudgift til kombineret afstands- og læsebrille fastsat til samlet 9.000 kr.

Sagen blev herefter indbragt for domstolene. Retten fandt, at der ikke under sagen var blevet bidraget en faglig, sagkyndig indsigt til, at retten kunne tilsidesætte ankenævnets skøn over den årligt forøgede merudgift til brille eller udskiftningsfrekvensen. Retten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om erstatning for arbejdsudygtighed, idet ankenævnet ikke havde truffet afgørelse herom. Ankenævnet blev herefter frifundet.