Odense 3/11-2015

En kvinde fik konstateret kræft i ganen, hvorefter hun gennemgik et forløb med 33 strålebehandlinger. Efterfølgende havde patienten gener i form af nedsat gabeevne og en prikkende smerte i munden.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at strålebehandlingen var foretaget i overensstemmelse med den erfarne specialists standard, og at patientens gener var forventelige behandlingsrelaterede følger af strålebehandlingen.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Ankenævnet bemærkede supplerende, at såfremt strålebehandlingen ikke var blevet iværksat, ville patientens kræftsygdom have haft en dødelig udgang. Videre bemærkede ankenævnet, at såfremt en lavere dosering var anvendt, ville risikoen for tilbagefald være øget.

Patienten anmodede efterfølgende ankenævnet om at genoptage sagen, idet hun fortsat havde mange gener, hvilket ankenævnet afslog ved to afgørelser. Ankenævnet fandt begge gange ikke grundlag for at genoptage sagen, idet der ikke var fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger.

Ved ny undersøgelse hos en onkolog blev det konstateret, at patienten led af udtalt mundtør-hed, smerter og havde ophævet smagssans. Patienten anmodede på den baggrund ankenævnet om at genoptage sagen, hvilket ankenævnet afslog.

Ankenævnets seneste afgørelse om afslag på genoptagelse blev indbragt for domstolene. Retten fandt, at ankenævnet allerede i sin oprindelige afgørelse havde taget stilling til patientens sviende og brændende fornemmelse i munden, hvorfor udtalelsen fra onkologen ikke var nye oplysninger. Ankenævnet blev herefter frifundet.