Nykøbing Falster 3/1-2020

Sagen angik, hvorvidt A (sagsøger) var blevet påført en behandlingsskade efter klage- og erstatningsloven som følge af en knæoperation og det efterfølgende behandlingsforløb den 17. januar 2012 og frem.

A blev den 18. januar 2012 opereret for slidgigt i knæet og fik i den forbindelse indopereret et kunstigt knæ i højre ben. Under indlæggelsen beskrev han smerter i knæet, og han blev undersøgt for blodpropper i benet, hvilket ikke fandtes. Han blev udskrevet den 25. januar 2012 og vendte herefter tilbage til sit arbejde. Den 3. december 2013 henvendte han sig på sygehuset med akut forværrede smerter i knæ og lår samt følelsesløshed i knæet. Lægen vurderede, at A havde udviklet svær neuropatisk smerte efter operationen.

Skaden blev anmeldt til Patienterstatningen, som den 23. november 2015 traf afgørelse om, at betingelserne for erstatning i klage- og erstatningsloven ikke var opfyldt, da smerterne med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af operationen, men af A’s forudgående lidelse (slidgigt i knæet).

A klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som ved afgørelse af 23. maj 2016 stadfæstede Patienterstatningens afgørelse med samme begrundelse.

A anlagde herefter sag mod ankenævnet med påstand om, at ankenævnet skulle anerkende, at han havde pådraget sig en patientskade som følge af behandlingen.

Retten i Nykøbing Falster fandt på baggrund af Retslægerådets udtalelser ikke, at A havde godtgjort, at de gener i form af følelsesløshed i knæet og smerter i låret med overvejende sandsynlighed stammede fra operationen den 17. januar 2012 eller det efterfølgende behandlingsforløb. A havde således ikke påvist den fornødne årsagssammenhæng mellem smerterne og operationen, hvorfor erstatningsbetingelserne i klage- og erstatningsloven ikke var opfyldt. Retten frifandt derfor ankenævnet.