Nykøbing Falster 29/9-2021

Sagsøger pådrog sig efter en hofteoperation en skade i form af følger efter en infektion.

Ankenævnet havde vurderet, at sagsøger ikke var berettiget til erstatning, idet skaden ikke var mere omfattende, end hvad sagsøger med rimelighed måtte tåle, jf. § 20, stk. 1, nr. 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at hverken sjældenheds- eller alvorlighedskriterie var opfyldt, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Det er en betingelse for at få erstatning, at begge kriterier er opfyldt.

Retslægerådet afgav under sagens forberedelse en udtalelse, der støttede ankenævnets afgørelse, der var til prøvelse under sagen.

Retten fandt ligesom ankenævnet, at sjældenhedskriteriet ikke var opfyldt. Retten har blandt andet henvist til, at det på baggrund af Retslægerådets udtalelse må lægges til grund, at risikoen for sagsøgers skade (følger efter en infektion) er mere end 2 % i et tilfælde som sagsøgers. Retten henviser til, at det følger af fast praksis, at hyppigheden af komplikationen skal være 2 % eller mindre for at opfylde sjældenhedskriteriet. 

Retten var også enig med ankenævnet i, at alvorlighedskriteriet ikke var opfyldt. Retten har herved lagt vægt på skadens omfang sammenholdt med den grundlidelse, som sagsøger blev opereret for. På den baggrund fandt retten, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering, som ankenævnet har foretaget af, at sagsøgers skade ikke har den alvorlighed, der er nødvendig for, at det vil berettige til erstatning.

Ankenævnet blev herefter i det hele frifundet.