Næstved 26/3-2013

En mand fik hos egen læge fjernet et modermærke på venstre overarm. En undersøgelse viste, at det var modermærkekræft. Ved operation fik han fjernet væv omkring det sted, hvor modermærket havde siddet, og han fik fjernet lymfeknuder i armhulen. Der opstod efterfølgende sårkomplikatio-ner, og der måtte foretages hudtransplantationer og vacuumbehandling. Han endte op med nogle gener omkring venstre skulder, arm og hånd.

Patientforsikringen anerkendte, at han ved behandlingen var påført en nerveskade med gener i form af kroniske neurogene smerter i skulder og arm, hvilken var mere end hvad han burde tåle efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Der blev herefter truffet afgørelse om godtgø-relse og erstatning. Det fastsatte mén blev anket til Patientskadeankenævnet, som traf afgørelse om, at patientens gener i form af lymfødem, føleudfald og kuldefølsomhed samt instabilitet af ven-stre skulderblad og smerter ikke var mere omfattende, end hvad han med rimelighed måtte tåle. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tale om sjældne komplikationer, og at grundsygdommen var en meget alvorlig og livstruende grundsygdom i form af metastaserende modermærkekræft, som havde bredt sig ned i huden i en tykkelse af 1,7 mm, hvilket betød at den 5-årige overlevelses-prognose højst var 60 procent ved den foretagne behandling.

Sagen blev indbragt for retten, og der blev indhentet udtalelse fra Retslægerådet, som udtalte at flere af komplikationerne var sjældne, og at overlevelsesprognosen i yderligere 5 år ved den fore-tagne behandling var på 85 - 90 procent. Retslægerådet udtalte imidlertid også, at kun få ville være i live efter 5 år, hvis sygdommen var ubehandlet. Retten fandt, at det efter Retslægerådets udtalelse måtte lægges til grund, at komplikationerne var af en så sjælden karakter, at de kunne være omfattet af nr. 4. Retten fandt endvidere, at det efter Retslægerådets erklæring måtte lægges til grund, at prognosen for overlevelse var væsentlig højere end forudsat af Patientskadeankenævnet. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt retten det tilstrækkeligt godtgjort, at der også under hensyn til patientens sygdom var grundlag for at anse komplikationerne for omfattet af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1 nr. 4. Patientskadeankenævnet blev således ikke frifundet.