Lyngby 28/10-2013
Rettens sagsnummer:
BS 151-1858/2012
Ankenævnets sagsnummer:
11/1854
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 28. oktober 2013
Domstol:
Retten i Lyngby
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En patient, henvendte sig den 11. februar 2011 på skadestuen med tegn på nedsat blodforsyning i venstre fod. Patienten blev herefter sat i behandling med penicillin og dicloxacillin og blev tilrådet at henvende sig til egen læge ved fortsatte gener eller forværring. Den 20. februar 2011 henvendte patienten sig atter på skadestuen, da der ikke havde været effekt af behandlingen. Ved henvendelsen fandt man tydelige tegn på nedsat blodforsyning, og patienten blev herefter indlagt akut, og man forsøgte at afhjælpe den ringe blodforsyning. Patienten endte med at få amputeret underbenet den 4. maj 2011.
Patientforsikringen gav afslag på erstatning, idet det blev vurderet, at patienten ikke var påført en erstatningsberettigende skade, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1. Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen. Selvom en erfaren specialist ville have henvist patienten til karkirurgisk behandling allerede ved første henvendelse, fandt nævnet, at dette ikke med overvejende sandsynlighed havde haft betydning for forløbet.
Patienten indbragte sagen for retten. I forbindelse med retssagen blev sagen forelagt for Rets-lægerådet, som udtalte, at det ikke kunne lægges til grund, at amputationen kunne være und-gået ved en tidligere henvisning til karkirurgisk afdeling. Retten fandt, at det forhold at patienten havde haft en væsentlig forbedret mulighed - dog under 50 procent - for at bevare under-benet ved tidligere henvisning til karkirurgisk afdeling, ikke kunne føre til et andet resultat, idet der ikke var den fornødne overvejende sandsynlighed. Patientskadeankenævnet blev således frifundet.