Lyngby 25/04-2019
Patienten var berettiget til erstatning, da retten fandt det bevist, at patienten var påført et varigt mén på 10 % som følge af den anerkendte patientskade.
Rettens sagsnummer:
BS-228/2015-LYN
Ankenævnets sagsnummer:
15/7443/EC
Dato for dommens afsigelse:
torsdag den 25. april 2019
Domstol:
Retten i Lyngby
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Patienten led af en fremadskridende rygsygdom, som hun modtog behandling for i form af en stivgørende operation af ryggen. Operationen medførte behov for en reoperation, idet en indsat cage ikke var tilstrækkeligt fastgjort, men viste sig instabil og medførte udglidning.
Ankenævnet for Patienterstatningen anerkendte, at patienten blev påført en patientskade i form af reoperation som følge af, at behandlingen af hendes ryggener ikke var i overensstemmelse med dagældende specialiststandard. Ankenævnet for Patienterstatningen traf efterfølgende afgørelse om, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af patientskaden.
Patienten indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for retten. Retslægerådet udtalte i sagen, at man almindeligvis kunne forvente en bedring hos rygpatienter efter en stivgørende operation som den, patienten gennemgik, men at der var risiko for, at man utilsigtet kunne komme til at forværre tilstanden med forøgelse af smerteintensiteten og smerteudbredelsen. Retslægerådet udtalte samtidig, at det ikke var muligt at angive, om forværringen af patientens gener efter behandlingen skyldtes operationen den 26. oktober 2009 og/eller operationen den 7. december 2009.
Retten fandt det bevist, at den samlede behandling utilsigtet havde forværret patientens symptomer og gener, og retten lagde til grund, at risikoen for, at behandlingen forårsagede en utilsigtet forværring hos patienten var væsentligt større ved, at patienten måtte gennemgå en reoperation.
Retten tilsidesatte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse, idet retten fandt det bevist, at behovet for en reoperation med overvejende sandsynlighed havde forværret patientens symptomer og gener svarende til en méngrad på 10 %, som udmålt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ankenævnet for Patienterstatningen anerkendte, at patienten blev påført en patientskade i form af reoperation som følge af, at behandlingen af hendes ryggener ikke var i overensstemmelse med dagældende specialiststandard. Ankenævnet for Patienterstatningen traf efterfølgende afgørelse om, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed var påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af patientskaden.
Patienten indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for retten. Retslægerådet udtalte i sagen, at man almindeligvis kunne forvente en bedring hos rygpatienter efter en stivgørende operation som den, patienten gennemgik, men at der var risiko for, at man utilsigtet kunne komme til at forværre tilstanden med forøgelse af smerteintensiteten og smerteudbredelsen. Retslægerådet udtalte samtidig, at det ikke var muligt at angive, om forværringen af patientens gener efter behandlingen skyldtes operationen den 26. oktober 2009 og/eller operationen den 7. december 2009.
Retten fandt det bevist, at den samlede behandling utilsigtet havde forværret patientens symptomer og gener, og retten lagde til grund, at risikoen for, at behandlingen forårsagede en utilsigtet forværring hos patienten var væsentligt større ved, at patienten måtte gennemgå en reoperation.
Retten tilsidesatte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse, idet retten fandt det bevist, at behovet for en reoperation med overvejende sandsynlighed havde forværret patientens symptomer og gener svarende til en méngrad på 10 %, som udmålt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.