Lyngby 22/9-2011

En ung mand var i 1996 udsat for et traume mod venstre knæ i forbindelse med et uheld på skateboard. Forinden havde han haft mindre knæskader og en større skade på det højre knæ. Patientforsikringen fandt, at han var påført en patientskade i form af forsinket behandling for korsbåndsskade, utilstrækkelig behandling af bruskskade og ikke optimalt placeret korsbåndstransplantat i venstre knæ og tilkendte bl.a. en godtgørelse for 10 procent mén, hvilket blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Han fandtes ikke berettiget til méngodtgørelse for psykiske gener.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at han var påført en patientskade ved, at en læsion af bagerste korsbånd og popliteussenen forblev ubehandlet i 1996-2006. Der blev endvidere nedlagt påstand om, at han var berettiget til erstatning for psykiske forhold.

Retten fandt det ikke godtgjort, at patienten var påført en erstatningsberettigende patientskade på bagerste korsbånd og popliteussenen. Retten lagde vægt på vidneforklaringer fra de flere af de involverede læger sammenholdt med Retslægerådets besvarelse, hvorefter det var særdeles usikkert, om der var direkte sammenhæng mellem forvridningstraumet i 1996 og den cirka ti år senere påviste bagre korsbåndsskade, lige som det fremgik at der ikke var tale om en overset skade på bagre korsbånd, og at undersøgelser og diagnostiseringer af pt.’s eventuelle bagre korsbåndslæsion i ti-års forløbet var udført i henhold til alment lægefagligt anerkendte retningslinjer af velestimerede specialister på området. Uanset at patienten havde været mentalt påvirket af det lange undersøgelses- og behandlingsforløb, fandt retten det ikke godtgjort, at patienten var påført en psykisk skade. Nævnet blev således frifundet.