Kolding 11/3-2010

En kvinde havde fået anerkendt en patientskade. Da patientskaden var indtrådt i 1999 blev godtgørelse og erstatning udmålt efter den dagældende erstatningsansvarslov. Kvinden havde siden 1975 og frem til patientskaden arbejdet i sin ægtefælles lægeklinik med varierende arbejdsopgaver. Patientforsikringen havde fastsat erhvervsevnetabserstatningen efter EAL § 8, da kvinden jf. en arbejdsgivererklæring arbejdede mindre end halv tid forud for patientskaden, hvilket Patientskadeankenævnet havde tiltrådt. Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at erhvervsevnetabserstatningen skulle fastsættes efter EAL §§ 5-7, da kvinden havde arbejdet mere end halv tid. Retten fandt, at kvinden og hendes ægtefælle havde afgivet sikre og troværdige forklaringer om, at hun hver eneste uge arbejdede i mere end 18 timer på lægeklinikken. På den baggrund fandt retten, at beregningen af, at hun gennemsnitligt arbejdede 20,416 timer pr. uge, uden videre kunne lægges til grund. Retten fandt således, at hendes krav om erstatning skulle vurderes efter §§ 5 – 7, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Patientskadeankenævnet blev således ikke frifundet.