København 8/12-2020

Der var enighed om, at sagsøgeren er påført en erstatningsberettigende skade i form af følger efter blodprop i hjernen svarende til taleproblemer, kognitive problemer, humørsvingninger, finmotoriske problemer i højre hånd samt balancebesvær ved behandlingen på et hospital den 7. januar 2010, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.

Sagen angik dermed alene spørgsmålet, om sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at tilsidesætte den del af ankenævnets afgørelse af 31. januar 2018 (bilag 23), hvor ankenævnet – i overensstemmelse med Patienterstatningens afgørelse af 12. december 2013 (bilag 10) – fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne.

Sagsøgeren er uddannet ingeniør og på skadetidspunktet, januar 2010, var han ansat hos entreprisevirksomhed.

Af de kommunale akter i sagen fremgår, at sagsøgeren havde lavet en plan for, hvordan han kunne genoptage sit arbejde efter behandlingsforløbet på hospitalet. Det fremgår, at han forventede at starte få timer om dagen i slutningen af maj 2010 og derefter gradvist sætte arbejdstiden op, så han arbejdede fuldtid fra omkring 1. juli 2010.

Sagsøgeren nåede imidlertid ikke at genoptage sit arbejde, da han i maj 2010 blev afskediget med virkning fra 30. juni 2010 på grund af langvarig sygdom. Sagsøgeren blev raskmeldt med sidste sygedag den 1. juli 2010 og stod herefter ifølge de kommunale akter fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. I august 2012 overgik sagsøgeren som 65-årig til folkepension.

Retten skulle navnlig vurdere, om sagsøgeren havde godtgjort, at han ikke kunne begynde at arbejde igen i væsentligt samme omfang som tidligere efter den 7. juli 2010, efter hvilken dato sagsøgeren raskmeldte sig i kommunalt regi.

Retten fandt ikke, at det efter oplysningerne om skadelidtes raskmelding, og sagens oplysninger i øvrigt, var sandsynliggjort, at han var påført et midlertidigt indtægtstab eller et erhvervsevnetab på 15% eller derover som følge af patientskaden i tiden efter raskmeldingen. Ankenævnet blev dermed frifundet.

Sagen er anket.