København 5/12-2012

Patienten (en 40-årig mand) blev i maj 2002 røntgenfotograferet på grund af smerter i højre hofte. Man fandt normale forhold, men i juli 2002 gik patientens lårbensknogle igennem hofte-skålen. Undersøgelser viste, at han led af kræftsygdommen Ewings sarkom, som havde de-strueret hofteskålen. I september 2002 konstateredes det, at kræften havde spredt sig til kra-vebenet, og den 5. november 2002 konstateredes metastaser til lungerne. Patienten gennemgik operation i hoften, stråle- og kemoterapi, men afgik ved døden den 2. september 2007.

Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet afviste at yde erstatning med den be-grundelse, at de oversete forandringer i hoften i maj 2002 med overvejende sandsynlighed ikke havde påført patienten en skade. Sagen blev af patienten indbragt for landsretten, som på daværende tidspunkt var 1. instans. Inden hovedforhandlingen genoptog Patientskadeanke-nævnet sagen og anerkendte, at der som følge af diagnoseforsinkelsen var opstået en forrin-gelse af patientens overlevelsesprognose. Sagen blev hjemvist til Patientforsikringen til opgø-relse af erstatning.

Patientforsikringen tilkendte ved afgørelse af 16. februar 2007 10 % i varigt mén for den psy-kiske belastning, som bevidstheden om prognoseforringelsen havde medført. Man afviste dog at yde erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne, idet be-handlingsforløbet ville have været det samme ved rettidig diagnosticering, ligesom sygdommen med overvejende sandsynlighed allerede havde spredt sig i maj 2002. Efterfølende tilkendte Patientforsikringen ved afgørelse af 21. juni 2007 patienten 25 % i varigt mén på grund af destruktion af hofteleddet. Det vurderedes, at patienten selv ved rettidig diagnosticering og behandling ville have fået et varigt mén på 10 % i hoften.

Patientskadeankenævnet tiltrådte ved afgørelse af 8. maj 2008 Patientforsikringens afgørelser.

Sagen blev af patientens enke (sagsøger) indbragt for Københavns Byret, idet man mente, at boet var berettiget til 50.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 600.000 kr. i tabt arbejds-fortjeneste samt 540.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. Under retssagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. Af udtalelsen fremgik det bl.a., at røntgenundersø-gelsen i maj 2002 var udført i overensstemmelse med anerkendte retningslinjer, og at de oversete forandringer i hoften var udtryk for et lægeligt fejlskøn. Rådet fandt det uvist, om sygdommen havde spredt sig i maj 2002. Sagsøger gjorde under henvisning til Retslægerådets udtalelse bl.a. gældende, at bevisbyrden burde lempes således, at patienten med overvejende sandsynlighed ville være blevet helbredt og dermed have overlevet sygdommen, hvis diagnosen var stillet i maj 2002. Patienten ville i så fald have kunnet genoptage sit arbejde.

Retten frifandt Patientskadeankenævnet, idet de oversete forandringer på røntgenbilledet i maj 2002 alene var udtryk for et lægeligt fejlskøn og ikke en lægelig fejl. Der kunne ifølge Retslæ-gerådets udtalelse ikke siges noget sikkert om, hvorvidt sygdommen havde spredt sig i maj 2002, men på baggrund af sagens øvrige lægelige oplysninger måtte det lægges til grund, at overlevelsesprognosen selv i bedste fald ville have været under 50 %. Det fandtes derfor ikke bevist, at sygdommen ville være forløbet anderledes ved diagnosticering i maj 2002. Patient-skadeankenævnet blev således frifundet.