København 31/3-2010
Rettens sagsnummer:
BS 24A-1980/2009
Ankenævnets sagsnummer:
2007-0-1492
Dato for dommens afsigelse:
mandag den 1. januar 0001
Domstol:
Københavns Byret
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En kvinde blev opereret i venstre hånd som følge af indsnævrende kronisk betændelse i håndmusklernes seneskeder (Morbus de Quervain). Efter operationen fik hun mange smerter i venstre håndled samt føleforstyrrelser, og man konstaterede, at der var udviklet en nervesvulst under arret. Efter fjernelse af denne svulst havde hun fortsat mange smerter. Patientforsikringen anerkendte, at hun var påført en skade i form af følger efter overskæring af en nerve i venstre hånd samt forlænget sygeforløb. Patientforsikringen fandt endvidere, at erstatningen for et erhvervsevnetab på 35 procent skulle beregnes ud fra hendes indtægt fra 1996-1999, den løse tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke et friere skøn over, hvad en blomsterbinder er værd. Patientforsikringen fastsatte således årslønnen til 25.000 kr., hvilken blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet. Sagen blev indbragt for retten med påstand om fastsættelse af en højere årsløn. Retten fandt, at den skønsmæssige fastsættelse af årsløn i dette tilfælde burde ske på grundlag af et skøn over værdien af hendes arbejdskraft på tidspunktet for skadens indtræden. Skønnet skulle i det væsentligste basere sig på årene 1998 og 1999, hvor hun drev selvstændig blomsterforretning, hvilket grundlag var særdeles spinkelt. Da indtægten var nedadgående fandt retten, at skønnet skulle baseres på en indtægt mindre end i 1998, og at der i den forbindelse skulle ses bort fra iværksætterydelsen. Retten fandt, at den skønsmæssige årsløn efter erstatningsansvarslovens § 7, stk.2, skulle fastsættes til 40.000 kr. Da sagsøger kun fik delvist medhold, fandt retten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.