København 28/9-2016

En kvindelig patient fik et vrid i sit venstre knæ. Efterfølgende oplevede hun smerter i knæet, og det blev konstateret, at hun havde begyndende slidgigt. På grund af vedvarende gener gennemgik patienten en operation af knæets menisk samt oprensning af knæet. Efter operationen klagede patienten over forskellige gener fra knæet, herunder smerter, nedsat bevægelighed, problemer med aktivering af lårmusklen samt hævelse af knæet. Der blev ca. to uger efter operationen udtømt blodig væske fra knæet. Derefter var patienten flere gange i kontakt med behandlingsstedet på grund af fortsatte gener. Hun gennemgik reoperation på et andet sygehus. Ved efterfølgende kontroller og nerveledningsundersøgelse fandt man, at patienten havde påvirkning af en nerve i benet.

Patienterstatningen vurderede, at patienten ikke var påført en skade som følge af operationen.

Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enig med Patienterstatningen. Ankenævnet vurderede, at patientens gener var en følge af forudbestående forhold, herunder slidgigten i venstre knæ.

Sagen blev indbragt for domstolene. Retslægerådet udtalte under sagen, at generne i venstre knæ skyldtes en kombination af nervebeskadigelse på låret, stivhed af ledkapslen og slidgigt. Retslægerådet udtalte endvidere, at nerveskaden kunne være opstået ved operationen på to måder, og at man mistænkte operationen som værende årsag til skaden. Retslægerådet kunne ikke udtale sig mere præcist om årsagen eller pege på alternative årsager til skaden. Retten fandt herefter, at uanset at Retslægerådet ikke med sikkerhed kunne påvise årsagen til nervebeskadigelsen, havde patienten ført bevis for, at nerveskaden med overvejende sandsynlighed skyldtes behandlingen. Ankenævnet blev herefter dømt til at foretage fornyet sagsbehandling for at fastslå, hvilket led i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, som behandlingsskaden kan henføres under.