København 14/3-2018

Patienterstatningen anerkendte ved sin første afgørelse en lægemiddelskade i form af blodprop i hjernen som bivirkning til p-piller. Patienterstatningen anmodede herefter patienten om at udfylde oplysningsskema og sende dokumentation, udfylde erhvervsevnetabsskema samt oplyse om sygeperioder, så Patienterstatningen kunne opgøre erstatningen.

Ved Patienterstatningens efterfølgende afgørelse af 14. oktober 2015 blev patienten blandt andet tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en periode fra januar 2011 frem til og med 2014. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste blev forrentet fra månedsdagen efter modtagelsen af oplysningsskemaet i Patienterstatningen. For så vidt angik den efterfølgende periode havde Patienterstatningen ikke sikre oplysninger om indtægt og arbejdsforhold.

Ved senere afgørelse af 30. oktober 2015 tilkendte Patienterstatningen blandt andet yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra januar 2015 til juli 2015. Tabt arbejdsfortjeneste for denne periode blev forrentet en måned fra den dato, hvor Patienterstatningen havde modtaget oplysninger fra SKAT. Ved samme afgørelse foretog Patienterstatningen en genberegning af forrentning af tabt arbejdsfortjeneste fra januar 2011 til december 2014 på baggrund af en ny Højesteretsdom af 15. september 2015.

Sagen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som ikke var enig i forrentningen af tabt arbejdsfortjeneste. For så vidt angik genberegning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra januar 2011 til december 2014 vurderede ankenævnet, at forrentningen skulle fastsættes til månedsdagen efter, at Patienterstatningen havde modtaget det udfyldte oplysningsskema fra patienten samt modtaget en række indkomstoplysninger. Ankenævnet var enig i forrentningen af den øvrige erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at forrentning af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skulle forrentes fra et tidligere tidspunkt. Sagsøger nedlagde blandt andet påstand om, at tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra januar 2011 til og med marts 2013 skulle forrentes fra månedsdagen efter, at Patienterstatningen modtog anmeldelsen. Sagsøger anførte til støtte herfor, at Patienterstatningen på anmeldelsestidspunktet var i stand til at indhente oplysninger om det generelle lønniveau for en nyuddannet i sagsøgers profession, kommunale akter samt oplysninger om patientens sygedagpenge og revalideringsydelse.

Ankenævnet nedlagde påstand om frifindelse. Ankenævnet anførte til støtte herfor blandt andet, at det følger af § 16 i erstatningsansvarsloven, at godtgørelse og erstatning kan kræves betalt én måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Det følger heraf, at fristen på én måned regnes fra det tidspunkt, hvor patientskademyndighederne, har fået de oplysninger, der er nødvendige for, at der på forsvarlig vis kan tages endelig stilling til erstatningens størrelse. Af § 16, stk. 2. indtræder forfaldstiden først en måned efter, at skadelidte har givet de fornødne oplysninger til brug for opgørelsen. Ankenævnet bestred, at Patienterstatningen allerede fra anmeldelsestidspunktet var i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne indhente og vurdere erstatningens størrelse. På dette tidspunkt var det end ikke klarlagt, om patienten var påført en lægemiddelskade.


Retten fandt, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra januar 2011 til og med marts 2013 skulle forrentes fra månedsdagen efter anmeldelsen til Patienterstatningen. Retten vurderede, at Patienterstatningen efter modtagelsen af anmeldelsen kunne have indhentet de fornødne oplysninger til brug for vurderingen af tabt arbejdsfortjeneste.

Retten lagde vægt på formålet med Patienterstatningen, og at det i anmeldelsen var anført, at patienten modtog sygedagpenge og havde haft positive udgifter som følge af skaden, hvilket retten betragtede som en anmodning om krav på erstatning for blandt andet tabt arbejdsfortjeneste fra patientens sygemelding og frem. Retten lagde også vægt på, at Patienterstatningen har pligt til at oplyse sagen af egen drift. Retten var af den opfattelse, at Patienterstatningen af ressourcemæssige forhold havde valgt først at tage stilling til ansvarsgrundlaget og derefter at indhente oplysninger til brug for beregning af tabt arbejdsfortjeneste, hvilket ikke skulle komme patienten til skade. Retten lagde også vægt på, at Patienterstatningen ikke allerede ved anmeldelsen vejledte patienten om at sende oplysninger til brug for erstatningsopgørelsen.

Retten fandt også, at forrentningstidspunktet for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. april 2013 til og med december 2013 samt for januar 2014 til og med december 2014 skulle forrentes fra månedsdagen efter periodernes udløb, dvs. henholdsvis den 1. februar 2014 og den 1. februar 2015. Ankenævnt blev således ikke frifundet.