København 10/6-2014

En kvinde havde den 11. oktober 2006 fået en blodprop i lyske og knæhase som følge af p-piller. Hun arbejdede ved skadens indtræden som smørrebrødsjomfru. Hun var sygemeldt fra den 17. september 2006 og frem til den 28. januar 2007, hvor hun blev opsagt på grund af fravær. Hun modtog fuld løn i hele sygeperioden frem til udgangen af februar 2007. Efter en periode med sygepenge og kontanthjælp blev hun derefter med virkning fra august 2009 bevilget revalidering til procesteknolog.

Patientforsikringen anerkendte blodproppen i lyske og knæhase som en lægemiddelskade og tilkendte hende godtgørelse for et varigt mén på 5 procent. Ved en efterfølgende afgørelse blev hun bl.a. tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 75.000 kr. for perioden 1. marts 2007 til 30. november 2008.

Afgørelserne blev anket til Lægemiddelskadeankenævnet, for så vidt angik varigt mén og tabt arbejdsfortjeneste.

Efterfølgende tilkendte Patientforsikringen ved to afgørelser erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for yderligere perioder. Disse afgørelser var ikke påklaget, og kunne derfor ikke behandles af Lægemiddelskadeankenævnet.

Lægemiddelskadeankenævnet kunne tiltræde ménet på 5 procent, da hendes varige gener var forenelige med posttrombotisk syndrom i mild grad. For så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste fandt nævnet, at hun ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra den fra den 1. marts 2007 til den 30. november 2008. Nævnet lagde vægt på, at en skade i form af blodprop i lysken og knæhasen sædvanligvis kun medfører sygemelding i få uger. Efter en gennemgang af de lægelige oplysninger på sagen, fandtes blodproppen i hendes tilfælde ikke at kunne begrunde en markant længere sygeperiode end det typiske. Den langvarige periode med uarbejdsdygtighed måtte derimod efter nævnets vurdering tilskrives øvrige forhold, herunder forudbestående rygproblemer samt psykiske og sociale problemer. Da hun modtog fuld løn frem til udgangen af februar 2007, havde hun derfor ikke haft indtægtstab som følge af lægemiddelskaden.

Sagen blev indbragt for domstolene med påstand om, at hun var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste i den pågældende periode.

Retten fandt, at kvinden ikke havde godtgjort, at sygemeldingen efter den 1. marts 2007 med overvejende sandsynlighed var udløst af blodproppen og følgerne af denne i form af posttrombotisk syndrom. Retten lagde vægt på det oplyste om den beskrevne forudgående sygehistorie med rygproblemer og smerter i ryggen samt det oplyste om de problemer af psykisk og social karakter, som hun havde haft. Retten lagde i den forbindelse tillige vægt på, at kvindens livsstil i længere perioder, både forud for og efter den indtrufne blodprop, måtte antages at have været præget af inaktivitet med overvægt som en komplicerende faktor, således at dette måtte antages at have været medvirkende årsag til de symptomer og klager, som hun havde beskrevet. Retten fandt derfor, at hun ikke var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, og Lægemiddelskadeankenævnet blev således frifundet.