Horsens 6/4-2021
Det kan ikke tillægges betydning ved vurdering af en behandling, at man senere påviser tendens til ledskred i knæet, når der ikke på behandlingstidspunktet var beskrivelser heraf.
Rettens sagsnummer:
BS-26744/220-HRS
Ankenævnets sagsnummer:
2019-3305
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 6. april 2021
Domstol:
Retten i Horsens
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En kvinde, som fik foretaget en knæproteseoperation i venstre knæ i 2017, fik efterfølgende ledskred i knæet og måtte opereres to gange yderligere i henholdsvis august og november 2018. Kvinden anmeldte efterfølgende sagen til Patienterstatningen, som fandt, at reoperationen i august 2018 ikke var udført optimalt. Kvinden påklagede afgørelsen til ankenævnet og henviste til et journalnotat af 10. april 2019 fra den behandlende læge om, at skaden var en udløber af den primære operation udført i 2017.
Ankenævnet stadfæstede efterfølgende Patienterstatningens afgørelse og henviste til, at den primære operation i 2017 var udført, som den erfaren specialist ville have gjort. Skadesdatoen var derfor med rette fastsat til behandlingstidspunktet i 2018 og ikke i 2017.
Kvinden indbragte herefter ankenævnets afgørelse for retten. Under sagens forberedelse blev sagen ikke forelagt for Retslægerådet. I stedet blev lægen, som havde udført behandlingen, indkaldt til at afgive en forklaring i retten. Lægen forklarede bl.a., at han under den primære operation i 2017 ikke var klar over, at knæskallen efterfølgende ville få tendens til at skride, og at han ikke kunne se dette nogen steder herunder ikke på røntgenbillederne.
Retten fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at der ikke var et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse om, at den primære operation i 2017 var udført i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist på området ville have gjort. Retten lagde vægt på lægens forklaring under hovedforhandlingen og indholdet af journalnotatet af 10. april 2019 fra lægen og sammenholdte oplysningerne med journaloplysningerne vedrørende den første operation og konklusionerne i speciallægeerklæringerne indhentet af Patienterstatningen og ankenævnet i forbindelse med sagens administrative sagsbehandling. Retten fandt det desuden ikke bevist, at der i øvrigt som følge af den første operation var indtrådt skade, der var omfattet af lovens § 20, eller at der var begået fejl i forbindelse med sagens oplysning.
Ankenævnet blev herefter frifundet. Dommen er anket.