Horsens 6/11-2017

Den 18. april 2005 blev et mindreårigt barn undersøgt ved børnelæge, da forældrene havde observeret, at barnet trak op i venstre arm og drejede overkroppen til siden ved løb og hop. Barnet havde svært ved at deltage aktivt i undersøgelsen, og forældrene fik en blodprøveseddel med henblik på at få lavet en kromosomundersøgelse. Ved undersøgelse samme sted den 2. maj 2005 oplyste familien, at barnet nu var blevet motorisk dårligere og insisterede derfor på, at få barnet indlagt på et sygehus, hvor man dagen efter fandt tegn på spasticitet. Den 4. maj 2005 viste en MR-scanning tegn på forandringer i hjernen af ældre dato. Forældrene blev informeret om, at der var fundet tegn på, at der havde været en blodprop i hjernen, som var forenelig med de symptomer, barnet havde. Barnet havde efterfølgende varige motoriske problemer.

Familien anmeldte i april 2015 et erstatningskrav til Patienterstatningen som følge af forsinket diagnosticering og behandling af blodprop i hjernen i forbindelse med behandlingen ved børnelægen i april 2005. Familien mente, at børnelægen skulle have iværksat yderligere udredning allerede i forbindelse med den første undersøgelse, og at barnets varige gener ville have været mindre ved tidligere diagnose og behandling af blodproppen. Patienterstatningen afviste at behandle sagen på grund af forældelse af erstatningskravet efter patientforsikringslovens § 19, stk. 1. Skader opstået før 2007 er alene omfattet af loven, hvis de er anmeldt senest 5 år efter kendskab eller burde-kendskab til behandlingsskaden. Patienterstatningen fandt, at forældrene allerede i maj 2005 fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis var sket en behandlingsskade som følge af forsinket diagnosticering og behandling af blodprop i hjernen. Skaden skulle derfor have været anmeldt inden for 5 år derefter.

Forældrene klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen med den begrundelse, at de i forbindelse med MR-scanningen i 2005 ikke var blevet informeret om, at der var tale om en blodprop af ældre dato. Forældrene oplyste, at de først var blevet bekendt med den mulige behandlingsskade efter deres advokats gennemgang af journalmaterialet i 2015. Ankenævnet var enig med Patienterstatningen og fandt kravet forældet efter den 5-årige frist. Ankenævnet lagde vægt på, at forældrene selv havde udtrykt, at de havde oplevet de samme symptomer blive forværret over tid imellem den første undersøgelse hos børnelægen og frem til, at de fik svaret fra scanningen om, at der havde været en blodprop i hjernen, som var årsagen til netop disse symptomer. Derved burde forældrene allerede i maj 2005 have haft kendskab til, at diagnosen muligvis kunne have været stillet allerede i april 2005.

Sagen blev af forældrene indbragt for domstolene med påstand om, at kravet ikke var forældet. Retten fandt, at det var tilstrækkelig sandsynliggjort, at forældrene i maj 2005 havde de fornødne oplysninger til at kende til en mulig behandlingsskade, og at erstatningskravet fremsat i 2015 derfor var forældet. Ankenævnet blev herefter frifundet.