Horsens 3/7-2020

Patienten, der på skadestidspunktet var ansat i fleksjob på 15 timer ugentligt grundet nedsat erhvervsevne, blev den 3. maj 2011 opereret for brystkræft i venstre bryst og fik samtidig med fjernelsen rekonstrueret brystet, og fik foretaget en kosmetisk rekonstruktion af det højre bryst for at skabe symmetri. Efter operationen opstod der blødninger i højre bryst, hvorfor patienten blev reopereret samme dag i højre bryst. Patienten fik foretaget yderligere operationer i de følgende måneder, da der indtrådte komplikationer i form af manglende heling og infektion efter operationen i venstre bryst. Patienten fik efter operationerne større ar, føleforstyrrelser og bevægeindskrænkninger.

Ankenævnet traf afgørelse om, at patienten var blevet påført en behandlingsskade, jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 1, i forhold til dele af behandlingen af venstre bryst, og fastsatte det varige mén til 8 procent. Patienten blev desuden tilkendt godtgørelse for svie og smerte for dele af patientens sygeperiode. Yderligere godtgørelse for svie og smerte blev afvist med den begrundelse, at dele af den påståede godtgørelsesberettigende sygeperiode skyldtes patientens kemobehandling, som patienten skulle have haft under alle omstændigheder. Ankenævnet afviste erstatning for udgifter til automatgear i patientens bil med den begrundelse, at udgifterne med overvejende sandsynlighed ikke kunne henføres til behandlingsskaden. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab blev ligeledes afvist. Ankenævnet fandt det i denne forbindelse ikke dokumenteret, at det forhold, at patienten senere var gået ned til 12 timer ugentligt i arbejdstid, havde medført et varigt løntab på 15 procent eller derover. Desuden afviste Ankenævnet, at blødningerne i det højre bryst og generne relateret hertil var tilstrækkeligt sjældne eller alvorlige set i forhold til patientens grundlidelse (brystkræft i venstre bryst) til at blive anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Patienten indbragte herefter Ankenævnets afgørelse for Retten i Horsens og nedlagde fire principale påstande om henholdsvis i) anerkendelse af, at patientens erhvervsevnetab i anledning af den allerede anerkendte patientskade udgjorde 20 procent, ii) anerkendelse af, at patienten var berettiget til yderligere godtgørelse for svie og smerte, iii) anerkendelse af, at patienten i anledning af den allerede anerkendte patientskade var berettiget til erstatning for udgiften til automatgear i sin bil, og iv) anerkendelse af, at patientens skader i form af de samlede komplikationer og infektioner efter operationen den 3. maj 2011 berettigede til erstatning i medfør af KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Retten fandt ikke, at patienten havde tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse vedrørende erhvervsevnetab, svie og smerte samt erstatning for en eventuel merudgift til automatgear. Ankenævnet blev ligeledes frifundet i forhold til spørgsmålet om anerkendelse af en yderligere patientskade efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Retten udtalte hertil, at alvorligheden af patientens gener efter et rekonstruktivt indgreb i det kræftramte bryst, og en symmetriskabende operation af det ikke-kræftramte bryst foretaget samtidig med fjernelsen af det kræftramte bryst, måtte vurderes i forhold til grundlidelsen selvom indgrebene ikke var en del af selve behandlingen for grundlidelsen idet indgrebene var en direkte konsekvens af behandlingen af grundlidelsen. 

Ankenævnet blev således frifundet i relation til alle de nedlagte påstande.