Holstebro 27/9-2012

En 58-årig kvindelig patient fik i marts 2007 indsat en knæprotese i venstre knæ. I forbindelse med genoptræningen udførtes en trappetest, hvor hun snublede, hvorved højre arm hang fast i gelænderet. Hun pådrog sig derved en skade i form af et delvist ledskred i højre skulder, herunder beskadiget rotatorcuff.

Patientforsikringen fandt, at skaden var omfattet af klage- og erstatningsloven og tilkendte patienten 12 % i varigt mén for daglige belastningsudløste smerter og nedsat funktion i skulderen. Patientforsikringen fandt ikke, at de degenerative forandringer i højre skulder kunne tilskrives patientskaden. Der blev samtidigt givet afslag på erhvervsevnetab.

Afgørelsen blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet. I relation til erhvervsevnetabet bemærkede nævnet bl.a., at det fremgik af sagens akter, at patienten forud for patientskaden havde generelle helbredsmæssige problemer, samt at de væsentligste helbredsmæssige begrænsninger var relateret til hendes slidgigt, herunder i nakke, overgang mellem bryst og lænderyg, lænd, skambensled, begge knæled, mellemfodsled, skulderled og fingerled, samt betydelige muskelseneoverrivning i begge skuldre.

Patienten havde i januar 2006 været udsat for en arbejdsskade, hvor hun havde pådraget sig en skade i venstre skulder. Ankestyrelsen vurderede i 2010, at erhvervsevnetabet i anledning af arbejdsskaden kunne fastsættes til 35 %.

Patientforsikringen gav efterfølgende ved ny afgørelse afslag på udgifter til indkøb af bil med automatgear, elevationsseng, indretning af køkken og rengøringshjælp, idet disse udgifter var en følge af patientens helbredstilstand i øvrigt med omfattende slidgigt i kroppen og følger efter indsættelse af knæprotese. Patientforsikringen tilkendte patienten svie og smerte i 93 dage, men gav afslag på tabt arbejdsfortjeneste. Patientskadeankenævnet tiltrådte ligeledes denne afgørelse.

Begge afgørelser blev indbragt for retten. Under retssagen blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede, at erhvervsevnetabet som følge af patientskaden kunne fastsættes til 25 %.

Patientskadeankenævnet bestred under retssagen Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse, idet det bl.a. blev gjort gældende, at udtalelsen syntes at hvile på forkert antagelse om patientskadens omfang, at Arbejdsskadestyrelsens udtalelse heller ikke var i tråd med Ankestyrelsens afgørelse fra 2010, at Arbejdsskadestyrelsen fejlagtigt tog udgangspunkt i, at patienten uden patientskaden kunne bestride et fuldtidsjob uagtet, at hun også havde lidt et erhvervsevnetab på 35 % som følge af en konkurrerende skulderskade i venstre side, samt at hendes faktiske arbejdstid var på 30 timer om ugen.

Retten fandt, at nævnet havde påvist, at der tilsyneladende var en uoverensstemmelse mellem oplysningerne i det fremlagte lægeark fra Arbejdsskadestyrelsens behandling af spørgsmålet om fastsættelse af erhvervsevnetab og beskrivelse af patientens gener fra patientskaden i Patientforsikringens afgørelse, hvor der ikke var omtalt føleforstyrrelser.

Herefter fandt retten, at der ikke var tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om erhvervsevnetab. Endvidere fandt retten, at det heller ikke var bevist, at patienten havde krav på større godtgørelse for svie og smerte, krav på tabt arbejdsfortjeneste eller krav på udgifter til skift af bil med automatgear. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.