Holstebro 27/8-2013
Rettens sagsnummer:
BS 7-218/2013
Ankenævnets sagsnummer:
12/538
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 27. august 2013
Domstol:
Retten i Holstebro
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En patient med prostatakræft blev i 2009 i forbindelse med operation påført en erstatningsbe-rettigende patientskade i form af følger efter langvarig lejring, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Der var anerkendt et varigt mén på 15 procent for gener i form af føleforstyrrelser af begge fodsåler, ømhed og hårde lægmuskler op ad dagen, forsigtig gang og let nedsat bevægelighed af venstre fodled. Endvidere var det anerkendt, at patienten havde haft 68 sygedage som følge af patientskaden. Patienten havde siden 1988 været selvstændigt erhvervsdrivende med en herretøjsforretning med flere ansatte. Han gjorde gældende, at han som følge af patientskaden havde haft øgede lønudgifter.
Patientforsikringen vurderede på baggrund af en gennemgang af virksomhedens regnskaber, herunder oplysninger om driftsresultat og lønudgifter, at der ikke var dokumenteret et økono-misk tab, hvorfor han ikke var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Patientforsikringens afgørelse blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet, hvorefter sagen blev indbragt for domstolene.
Retten fandt efter en samlet vurdering på baggrund af oplysninger om lønudgifter, patientens sygeperiode samt driftsresultat gennem årene, at der ikke var ført det fornødne bevis for, at patienten havde haft tabt arbejdsfortjeneste. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.