Holstebro 25/11-2019

Sagsøgeren påstod, at han i forbindelse med en knæoperation i 2010 fik en nerveskade på grund af den anvendte rygmarvsbedøvelse. Patienterstatningen fandt ikke sagsøger berettiget til erstatning ved afgørelse af 16. december 2014, hvorefter sagsøger anmodede Ankenævnet for Patienterstatningen om at genoptage sagen til fornyet behandling.

Sagen vedrørte således en prøvelse af afgørelse af 30. januar 2017, hvor Ankenævnet afviste at genoptage sagen.

Ved ankenævnets behandling af sagsøgers anmodning om genoptagelse indgik en vurdering og journaltilføjelser fra overlæge Søren Fruensgaard i juli 2016, hvor der blev peget på følger af rygmarvsbedøvelsen som mulig årsag til generne i benene.

Retten i Holstebro lagde vægt på, at overlægens vurdering og journaltilføjelser, ikke udgjorde nye væsentlige oplysninger.

Desuden lagde retten vægt på Retslægerådets udtalelse, om at generne skyldtes i stedet grundsygdommen og andre private årsager. Retten lagde herefter til grund, at der ikke sås at være en årsagsforbindelse mellem rygmarvsbedøvelsen og sagsøgers gener.

Retten fandt på den baggrund, at sagsøger ikke havde godtgjort, at der var fremkommet sådanne væsentlige nye oplysninger om forhold, der ikke allerede var indgået i Ankenævnet for Patienterstatningens vurdering og behandling af sagen, og som måtte antage at ville have medført en væsentlig ændret vurdering ved afgørelserne fra ankenævnet. Således fandt Retten ikke at der var grundlag for, at sagen på ny skulle behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen med henblik på tilvejebringelse af en anden vurdering og en ændret afgørelse eller at der i Ankenævnet for Patienterstatningens behandling af sagen var begået sådanne fejl, der kunne give grundlag for genoptagelse.

Retten tog derfor ankenævnets frifindelsespåstand til følge.