Holstebro 22/5-2019

En kvindelig patient gennemgik en operation, hvor hun fik fjernet livmoderen. I den forbindelse blev der anlagt et epiduralt smertekateter med henblik på smertedækning efter operationen.
Patienterstatningen vurderede, at patienten var blevet påført en skade i form af en nerveaffektion ved behandlingen, og ved en senere afgørelse tilkendte Patienterstatningen patienten erstatning som følge af den anerkendte behandlingsskade.

Patienterstatningens afgørelse om udmåling af erstatning blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, der ændrede Patienterstatningens afgørelse om anerkendelse.
Ankenævnet vurderede, at der ved anlæggelsen af epiduralkateteret opstod en forbigående og delvis nervepåvirkning medførende reaktion i vævet omkring indstiksstedet, der med overvejende sandsynlighed var årsagen til, at patienten umiddelbart efter operationen havde visse rygsmerter og føleforstyrrelser på venstre ben.

Ankenævnet vurderede dog, at patientens nuværende rygsmerter med overvejende sandsynlighed skyldtes hendes forudbestående degenerative forandringer i lænderyggen, der blussede op og blev forværret ved et senere forløftningstraume. Videre fandt ankenævnet, at anlæggelsen af epiduralkateteret blev udført, som en erfaren specialist på området ville have gjort, og at den indtrådte skade herefter måtte betragtes som følge af en hændelig komplikation til behandlingen. Den indtrådte skade var heller ikke tilstrækkeligt sjælden til, at den gav ret til erstatning, da risikoen for, at der ved anlæggelse af epiduralkateter sker en delvis nervepåvirkning medførende gener i form af forbigående rygsmerter og følelsesløshed i et ben, er højere end to procent. Skaden var heller ikke alvorlig nok til at give ret til erstatning, da operationen var nødvendig for at afhjælpe patientens underlivsgener.

Patienten indbragte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse for domstolene. Retslægerådet udtalte under sagen, at patienten ved anlæggelsen af epiduralkateteret blev påført en skade, som kunne medføre midlertidige, men ikke varige gener, og at kateteret havde været anlagt efter almindelige lægefaglige retningslinjer. Videre vurderede Retslægerådet, at patientens lænderyggener var forårsaget af andre forhold end anlæggelsen af kateteret.

Retten fandt herefter, at patienten alene var blevet påført midlertidige gener, der ikke var af en sådan karakter, at sjældenhedskriteriet var opfyldt. Retten frifandt herefter Ankenævnet for Patienterstatningen.