Holstebro 22/11-2017

En patient fik i 2013 foretaget en operation af prostata (blærehalskirtel). Da han havde gener efter den første operation, fandt man grundlag for en re-operation. Efterfølgende havde patienten gener i form af smerter fra urinrøret og sivende inkontinens. Man indsatte derfor en kunstig lukkemuskel.

Patienterstatningen anerkendte, at patienten var påført en behandlingsskade i form af beska-digelse af lukkemusklen med deraf følgende inkontinens med behov for indoperation af en kunstig lukkemuskel, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Patienten blev samtidig tilkendt 111.959 kr. i erstatning og godtgørelse, herunder 101.779 kr. i godtgørelse for varigt mén på 15 procent. Patienterstatningen lagde i den forbindelse vægt på, at patienten som følge af behandlingsskaden havde fået indopereret en kunstig lukkemuskel.

Patienterstatningens afgørelse om varigt mén blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som stadfæstede afgørelsen. Ved afgørelsen vurderede ankenævnet, at patientens gener som følge af den anerkendte behandlingsskade var indeholdt i den allerede fastsatte méngodtgørelse på 15 procent.

Sagen blev indbragt for retten, hvor sagen blev forelagt Retslægerådet. Retslægerådet udtalte blandt andet, at den kunstige lukkemuskel ved den seneste kontrol ikke fungerende optimalt, men at funktionen tidligere var beskrevet som tilfredsstillende. Retten fandt ikke grundlag for at inddrage de nye oplysninger om den kunstige lukkemuskels funktion, der var fremkommet efter ankenævnets afgørelse. Retten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte ankenæv-nets afgørelse om, at behandlingsskaden i form af beskadigelse af lukkemusklen og indsættelsen af en kunstig lukkemuskel, havde medført et varigt mén på 15 procent. Ankenævnet blev derfor frifundet.