Holstebro 14/8-2018

Patienten fik i en tidlig alder konstateret galdevejsatresi og Alligilles syndrom. I 2002 blev hun nyretransplanteret. Frem til 2006 var hun til jævnlige kontroller på hospitalet, men fra 2006 til 2012 var der ingen kontroller. I foråret 2012 blev patientens nyrepåvirkning nævnt i sammenhæng med medicineringen med lægemidlet Advagraf. Den 4. juni 2012 kom patientens værge med en blodprøve, hvormed man kunne konstatere forhøjet kreatinin-niveau siden 2011. Værgen spurgte til, hvorfor der ikke blev handlet på de forhøjede kreatinin-niveauer. Forhøjet kreatinin-niveauer kunne være udtryk for en nyresygdom. Samtidig fremgik det af et journalnotat fra samme dag, den 4. juni 2012, at der gennem længere tid havde været forhøjede nyretal. En undersøgelse af patientens nyre havde vist moderat nedsat nyrefunktion, og lægemidlet Advagraf blev derfor udskiftet.

I kraft af sit arbejde som sygeplejerske vidste værgen, at forhøjet kreatinin kunne indicere nyreproblemer, men ud over dette havde hun ikke nærmere kendskab til området. Patienten blev i december 2016 under en kontrol orienteret konkret om skade på hendes nyre.

Patienten anmeldte herefter en patientskade til Patienterstatningen den 9. februar 2017.

Patienterstatningen fandt, at et eventuelt krav som følge af behandlingen på hospitalet fra 2006 og frem var forældet. Patienterstatningens afgørelse blev påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som var enig i Patienterstatningens afgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for Retten. Retten lagde i afgørelsen vægt på, at patientens værge under en samtale i foråret 2012 blev gjort bekendt med, at patientens nyrefunktion var let nedsat, og medicinen derfor skulle ændres. Hertil lagde retten vægt på, at der ved en efterfølgende samtale den 4. juni 2012 kunne konstateres forhøjet kreatinin siden maj 2011, hvorfor værgen senest på dette tidspunkt havde kendskab til såvel skaden som dennes mulige sammenhæng med behandlingen.

Ankenævnets påstand om frifindelse blev herefter taget til følge.