Holstebro 1/12-2014

En kvindelig patient fik foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi) den 27. januar 2012, hvor der blev fundet en operationskrævende svulst, som medførte nedsat tarmpassage. Samme aften blev hun genindlagt som følge af blod i bughulen grundet rift i milten. Senere blev hun opereret, hvor man fjernede den beskadigede milt samt den tumorberørte del af tarmen.

Patientforsikringen fandt ved afgørelse af 9. august 2012, at hun ikke var berettiget til erstatning efter klage- og erstatningsloven. Patientforsikringen vurderede, at skaden i form af beskadigelse og fjernelse af milten ikke var tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for retten, og under retssagen blev sagen forelagt Retslægerådet. Retslægerådet fandt bl.a. at koloskopien blev udført i henhold til almindelig anerkendt lægefaglig standard, og at miltlæsionen er en kendt om end meget sjælden (under 1 per 10.000) komplikation til koloskopi. Videre fandt Retslægerådet, at ubehandlet tyktarmskræft (colon cancer) meget sandsynligt (mere end 50 procent), vil medføre død indenfor et år.

Retten fandt, at det ubestridt kunne lægges til grund, at kvinden blev påført en skade, da der den 27. januar 2012 blev foretaget en kikkertundersøgelse, idet milten fik en rift og måtte fjernes ved et operativt indgreb. Videre fandt retten, i overensstemmelse med Retslægerådets erklæringer, at undersøgelen den 27. januar 2012 blev udført i overensstemmelse med den erfarne specialists standard, og betingelserne for at yde erstatning i henhold til KEL § 20, stk. 1, nr. 1, var således ikke opfyldt. Endvidere fandt retten, at der var enighed mellem parterne om, at sjældenhedskriteriet var opfyldt. Endelig fandt retten, at da kvinden havde en tumor i tyk-tarmen, som ubehandlet medførte stor sandsynlighed for, at hun var død indenfor et år fra det tidspunkt diagnosen blev stillet, samt at fjernelse af milten alene indebar en forøget risiko for infektioner, var betingelserne for at yde erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4 ikke opfyldt. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.