Holbæk 5/2-2009
Rettens sagsnummer:
BS 60-1844/2007
Ankenævnets sagsnummer:
2006-01-109
Dato for dommens afsigelse:
torsdag den 5. februar 2009
Domstol:
Retten i Holbæk
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En mand blev i 1985 tilkendt mellemste førtidspension som følge af malersyndrom, der blev vurderet til 40 % mén. I 2005 blev der anerkendt en patientskade i form af forsinket diagnosticering af en lungesygdom. Patientskadeankenævnet tiltrådte, at patientskaden medførte et mermén på 25 %, og at der blev ikke blev fundet grundlag for erstatning for erhvervsevnetab. Sagen blev indbragt for retten. For så vidt angår varigt mén lagde retten vægt på det målbare, objektive resultat af en lungefunktionsundersøgelse, og fandt på den baggrund ikke grundlag for at ændre merménet på 25 %. For så vidt angår erhvervsevnetab lagde retten vægt på omfanget og karakteren af sagsøgers lejlighedsvise frivillige arbejde uden for hjemmet samt hans arbejde i hjemmet og fandt på den baggrund, at han ikke udnyttede sin resterhvervsevne på en sådan måde, at der var grundlag for at yde erstatning efter den dagældende erstatningsansvarslov § 8.