Holbæk 22/11-2018
Rettens sagsnummer:
BS 2-1239/2015
Ankenævnets sagsnummer:
15/3423
Dato for dommens afsigelse:
torsdag den 22. november 2018
Domstol:
Retten i Holbæk
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
En ældre mand fik foretaget en biopsi af prostata for at få afklaret, om han havde prostatakræft. Biopsien skete ved en kanyle gennem endetarmen, og han fik trods forebyggende antibiotikabehandling blodforgiftning med colibakterier, hvilket fremkaldte hjertestop med iltmangel til hjernen samt efterfølgende kognitive problemer, påvirket finmotorik og dårlig gang. Biopsien og blodprøver viste, at han havde en aggressiv prostatakræft. Han blev undergivet behandling med hormoner for sin kræftsygdom
Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde været i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have gjort, og at den hændelige komplikation i form af følger efter blodforgiftning ikke var tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning efter bestemmelsen i klage og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4.
Sagen blev indbragt for retten. Under retssagen udtalte Retslægerådet bl.a. at sygehusbehandlingen havde være i overensstemmelse med alment anerkendte lægefaglige retningslinjer, og at der var en klar indikation for biopsi af prostata. Nogle spørgsmål om prostatakræftens farlighed og patientens overlevelseschance med eller uden behandling blev besvaret med, at der ikke fandtes rimeligt nye og velgennemførte studier af forløbet hos denne slags patienter uden hormonbehandling, fordi en hormonbehandling har en så markant virkning, at det ville være et etisk problem at undlade behandlingen. Retslægerådet tilføjede, at patienten havde haft en høj risiko for progression og død af prostatakræft, bl.a. fordi der var en til vished grænsende risiko for i hvert fald lymfeknude-metastaser. Retten udtalte i relation til bestemmelsen i § 20, stk. 1, nr. 4, at sagsøgers kræft på baggrund af Retslægerådets udtalelse måtte betegnes som en livstruende kræftlidelse, og at hans skader, der efter udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var fastsat til en méngrad på 20 procent mén, efter en samlet vurdering ikke fandtes at være mere omfattende, end hvad sagsøgeren med rimelighed måtte tåle. Som følge heraf blev ankenævnet frifundet.