Holbæk 2/7-2019
Genoptagelse af en sag kræver nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger. Det drejer sig især om oplysninger, der giver grund til at ændre vurderingen af sagen. Det samme gælder væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Rettens sagsnummer:
BS-1-885/2017
Ankenævnets sagsnummer:
17/2954/EC
Dato for dommens afsigelse:
tirsdag den 2. juli 2019
Domstol:
Retten i Holbæk
Kategori:
Domme afsagt af byret
Relaterede filer:
Efter behandling den 26. september 2012 og frem anmeldte patienten en skade i form af betydelige nerveskadesymptomer samt konstatering af en løs skrue i operationsmaterialet medførende nervetryk. Den 11. februar 2014 traf Patienterstatningen afgørelse om, at patienten ikke var påført en patientskade i forbindelse med behandlingen, idet patientens gener og smerter ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandlingen, men mere sandsynligt skyldtes patientens grundlidelse.
Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede den 12. september 2014 Patienterstatningens afgørelse.
Til brug for en privat erstatningssag, som patienten førte, blev der indhentet en erklæring fra Retslægerådet. Af erklæringen fremgik det blandt andet, at tidlig skrueløsning sjældent forekom ved den type operation, som patienten gennemgik den 26. september 2012.
Den 26. juli 2016 indbragte patienten sagen på ny for Ankenævnet for Patienterstatningen, og ankenævnet afviste den 29. maj 2017 at genoptage sagen med henvisning til, at oplysningerne om skrueløsning var indgået i ankenævnets afgørelse af 12. september 2014. Ved afgørelse af 29. juni 2018 afviste Ankenævnet for Patienterstatningen på ny at genoptage patientens sag med henvisning til, at også journalmateriale med oplysning om nerveskade (symptomer) var indgået i afgørelsen af 12. september 2014. Patienten indbragte ankenævnets afgørelser for retten.
Retten lagde vægt på, at der ikke forelå journalmateriale med beskrivelse af yderligere symptomer mv., end hvad der indgik i Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse. Hertil lagde retten vægt på, at Ankenævnet for Patienterstatningen ved afgørelsen af 12. september 2014 specifikt havde forholdt sig til spørgsmålet om mulig nerveskade som følge af operationen den 26. september 2012, og at det forhold, at en eller flere skruer i operationsmaterialet løsnede sig, ikke i sig selv medførte en skade. Hverken det fremlagte journalmateriale eller Retslægerådets erklæring udgjorde derfor en ny oplysning, der kunne danne grundlag for genoptagelse. Retten fandt det heller ikke i øvrigt godtgjort, at der i Ankenævnet for Patienterstatningens behandling af sagen var begået fejl, der kunne give grundlag for genoptagelse.
Retten frifandt herefter Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede den 12. september 2014 Patienterstatningens afgørelse.
Til brug for en privat erstatningssag, som patienten førte, blev der indhentet en erklæring fra Retslægerådet. Af erklæringen fremgik det blandt andet, at tidlig skrueløsning sjældent forekom ved den type operation, som patienten gennemgik den 26. september 2012.
Den 26. juli 2016 indbragte patienten sagen på ny for Ankenævnet for Patienterstatningen, og ankenævnet afviste den 29. maj 2017 at genoptage sagen med henvisning til, at oplysningerne om skrueløsning var indgået i ankenævnets afgørelse af 12. september 2014. Ved afgørelse af 29. juni 2018 afviste Ankenævnet for Patienterstatningen på ny at genoptage patientens sag med henvisning til, at også journalmateriale med oplysning om nerveskade (symptomer) var indgået i afgørelsen af 12. september 2014. Patienten indbragte ankenævnets afgørelser for retten.
Retten lagde vægt på, at der ikke forelå journalmateriale med beskrivelse af yderligere symptomer mv., end hvad der indgik i Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse. Hertil lagde retten vægt på, at Ankenævnet for Patienterstatningen ved afgørelsen af 12. september 2014 specifikt havde forholdt sig til spørgsmålet om mulig nerveskade som følge af operationen den 26. september 2012, og at det forhold, at en eller flere skruer i operationsmaterialet løsnede sig, ikke i sig selv medførte en skade. Hverken det fremlagte journalmateriale eller Retslægerådets erklæring udgjorde derfor en ny oplysning, der kunne danne grundlag for genoptagelse. Retten fandt det heller ikke i øvrigt godtgjort, at der i Ankenævnet for Patienterstatningens behandling af sagen var begået fejl, der kunne give grundlag for genoptagelse.
Retten frifandt herefter Ankenævnet for Patienterstatningen.