Holbæk 2/3-2021

Patienten var ultimo januar 2012 udsat for et voldeligt overfald i udlandet. I perioden fra februar 2012 til marts 2014 henvendte patienten sig flere gange, ifølge patienten selv, til sin praktiserende læge på grund af nakke- og hovedsmerter samt føleforstyrrelser og smerter i fingrene og den ene arm. Den 11. marts 2014 var patienten ved egen læge med nakkesmerter. Lægen mistænkte diskusprolaps og henviste til fysioterapeut.

Patienterstatningen traf den 16. januar 2017 afgørelse om, at patienten ikke var blevet påført en skade som følge af forsinket diagnosticering og behandling af en diskusprolaps hos egen læge i perioden februar 2012 til marts 2014, herunder, at behandlingen hos egen læge blev udført som en erfaren praktiserende læge ville have gjort. Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede ved afgørelse af 18. maj 2017 Patienterstatningens afgørelse. Ved afgørelse af 13. december 2018 fandt Styrelsen for Patientklager grundlag for at kritisere patientens egen læge for blandt andet manglende journalføringen af den behandling, patienten havde modtaget den  8. juni 2012.

Ankenævnets afgørelse blev indbragt for domstolene og sagen blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at der ikke var sket forsinket diagnosticering af patientens diskusprolaps og at egen læge havde handlet i overensstemmelse med normen for almen anerkendt lægefaglig standard.

Retten fandt det herefter ikke bevist, at patientens oplyste gener og smerter kunne henføres til den påståede forsinkede diagnosticering og/eller behandling..  Det var dermed ikke godtgjort, at patienten var påført en skade omfattet af klage- og erstatningsloven.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.