Holbæk 2/11-2017

Rettens sagsnummer:

BS 3-1166/2016

Ankenævnets sagsnummer:

16/6064

Dato for dommens afsigelse:

torsdag den 2. november 2017

Domstol:

Retten i Holbæk

Kategori:

Domme afsagt af byret

Relaterede filer:

holbaek021117 (1)

En mand fik på grund af en svær infektionstilstand i hals og svælg fjernet en udbredt halsbyld i venstre side af svælget med perforation gennem svælgmuskulaturen og udbredning til vævet omkring de store halskar og ned i mundbunden. Der var umiddelbart herefter behov for intensiv behandling med respirator med intubering og reoperation. Under indlæggelsen udviklede patienten delir (organisk psykosyndrom). Patienten var efterfølgende psykiske rystet over forløbet og havde gener i form af indre uro, hallucinationer og søvnbesvær.

Ankenævnet for Patienterstatningen traf den 30. juni 2016 afgørelse om, at patientens psykiske følger efter intensiv delirium ikke var mere omfattende, end hvad han måtte tåle.

Ankenævnet lagde bl.a. vægt på Retslægerådets udtalelse i forhold til sjældenhedsvurderingen og fandt det ikke godtgjort, at sjældenhedskriteriet var opfyldt. Ankenævnet vurderede videre, at trods betydelige psykiske gener, så var skaden ikke mere, end hvad han måtte tåle

Ankenævnets afgørelse blev indbragt for retten. Under retssagens behandling blev Retslæge-rådet anmodet om endnu en udtalelse. Retslægerådet blev bl.a. bedt om at præcisere tidligere konklusion om hyppigheden af PTSD i forbindelse med delirium, og Retslægerådet udtalte, at ”det var væsentlig færre end halvdelen af alle patienter i intensiv behandling med intubering og respiratorbehandling, der udvikler delirøse symptomer i samme sværhedsgrad som patienten”. Endelig udtalte Retslægerådet, at det ikke var muligt at præcisere dette nærmere.

Retten fandt det ikke godtgjort, at skaden med betydelige psykiske følger efter delirium var tilstrækkelig sjælden og alvorlig i forhold til grundlidelsens alvor, da denne kunne udvikle sig fatalt.

Ankenævnet blev således frifundet.