Holbæk 19/12-2013

Ved Patientforsikringens afgørelse af 26. marts 2010 blev det anerkendt, at en mand var påført en erstatningsberettigende skade i form af et forlænget sygeforløb og brokdannelse efter en ikke optimal operation for nyrecyster den 24. august 2009, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Patientforsikringen opgjorde godtgørelse og erstatning, herunder et varigt mén på 8 procent. Manden var inden patientskaden gået på efterløn, men oplyste, at patientskaden havde forhindret ham i en 8 måneders konsulentansættelse fra 1. november 2009 og frem i udlandet ved sin tidligere arbejdsgiver. Patientforsikringen gav afslag på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da det ikke var sandsynliggjort, at han ville have forventet ansættelse, hvilket Patientskadeankenævnet tiltrådte. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var udarbejdet skriftlig, bindende ansættelseskontrakt, underskrevet af såvel manden som ansættelsesstedet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at et brev af 11. august 2009 vedrørende en invitation til en række besøg hos ansættelsesstedet samt en erklæring udarbejdet af ansættelsesstedets vicepræsident ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation for et bindende ansættelsesforhold.

Spørgsmålet om tabt arbejdsfortjeneste blev indbragt for Retten i Holbæk. Retten fandt efter sagsøgerens og et vidnes forklaring, at det var almindeligt, at en ansat i overensstemmelse med en mundtlig aftale herom påbegyndte sin stilling i firmaet og først efterfølgende modtog en skriftlig ansættelseskontrakt. Retten lagde endvidere efter vidnets forklaring sammenholdt med brev af 11. august 2009 til grund, at der var arrangeret et pre-visit for sagsøgeren, og fandt det godtgjort, at sagsøgeren på tidspunktet for patientskadens indtræden havde indgået en aftale om ansættelse fra den 1. november 2009 med en varighed på 8 måneder, og at han i denne periode derfor ville have modtaget arbejdsindtægter. Retten fandt, at spørgsmålet om uarbejdsdygtighed som følge af patientskaden, herunder den tidsmæssige udstrækning, nærmere måtte fastlægges på grundlag af en lægefaglig vurdering, og da en sådan vurdering ikke forelå under Patientskadeankenævnets behandling af sagen, hjemviste retten sagen til fornyet behandling hos Patientskadeankenævnet.