Højesteret 9/11-2009

En 27-årig mand blev i speciallægepraksis opereret for nedgroet storetånegl. Han blev 4 dage senere indlagt på hospitalet med infektion, der udviklede sig til en livstruende tilstand og nødvendiggjorde operation og efterfølgende amputation af venstre underben. Landsretten lagde vægt på Retslægerådets udtalelse, hvoraf det fremgik, at dele af behandlingen efter indlæggelsen ikke var udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard, hvilket dog ikke med overvejende sandsynlighed fandtes at være årsag til udviklingen af infektionen og den efterfølgende amputation. Patienten fandtes dermed ikke påført en erstatningsberettigende skade efter lov om patientforsikring § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1. Den indledende behandling og operation hos speciallægen var ikke omfattet af sagen, da behandlingen fandt sted før den 1. januar 2004 og således ikke er omfattet af patientforsikringslovens dækningsområde. Højesteret tiltrådte, at der klart var begået fejl, der måtte anses for ansvarspådragende. Af de grunde, der var anført af landsretten, fandt Højesteret imidlertid, at det selv med den heraf følgende bevislempelse ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skaden i form af amputation af underben kunne være undgået, hvis fejlene ikke var begået.