Højesteret 3/7-2002

I forbindelse med en fødsel i januar 1998 blev en kvinde som følge af fejlbetjening af anæstesiapparatet påført en svær hjerneskade. Patientforsikringen anerkendte tilfældet som en patientskade og tilkendte hende erstatning/godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab og udgifter til børnepasning m.m. Derimod afviste Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet et krav om dækning af tabt arbejdsfortjeneste for hendes ægtefælle, som i perioden fra 1. maj 1998 til 1. oktober 1999 havde taget barselsorlov og derefter forældreorlov med henblik på at hjælpe hende med genoptræning og passe parrets to børn. Der blev herefter anlagt retssag mod Patientskadeankenævnet med påstand om erstatning for dette tab, der for Højesteret var opgjort til 150.000 kr. efter fradrag for modtagne orlovsydelser m.m. Tabet kunne ikke anses for en helbredelsesudgift eller et andet tab for kvinden, jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, og det tiltrådtes derfor, at nævnet kunne frifindes. Efter almindelige erstatningsretlige regler kan det som udgangspunkt ikke pålægges skadevolderen at erstatte tab, der påføres andre end den direkte skadelidte, og der fandtes ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt i det foreliggende tilfælde. Der blev herved lagt vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ægtefællens personlige medvirken var nødvendig i forbindelse med genoptræningen af i den omhandlede periode. Det tiltrådtes herefter, at Patientskadeankenævnet også var frifundet for ægtefællens påstand (dissens), og dommen af 1. juni 2001 afsagt af Østre Landsret blev således stadfæstet.