Højesteret 27/1-2004

En 38-årig mand fik i 1994 foretaget en operation af en menisklæsion i venstre knæ og udviklede herefter refleksdystrofi med smerter og funktionsindskrænkning. På tidspunktet for operationen var manden ansat i en stilling til en fast månedsløn på 29.000 kr. (ekskl. 1 % feriegodtgørelse og 9 % arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag). Ansættelsen medførte en del rejseaktivitet, og i tilfælde af længerevarende udstationering modtog han et skattepligtigt udstationeringstillæg på 10.000 kr. pr. måned (ekskl. 1 % feriegodtgørelse og 9 % arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag). Endvidere modtog han skattefrit tillæg (rejsegodtgørelse) iht. skattevæsenets regler og kørepenge efter statens takster. Patientforsikringen anerkendte refleksdystrofien som en patientskade, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Ved efterfølgende afgørelser blev stationærtidspunktet fastsat, og der blev tilkendt manden en skønsmæssig fastsat godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén svarende til et mermén på 35 %. Endvidere blev der tilkendt ham erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og et erhvervsevnetab på 65 %.

Man beregnede den tabte arbejdsfortjeneste ved at tage udgangspunkt i hans grundløn med tillæg af 1 % feriegodtgørelse og 9 % arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag med fradrag af løn i sygeperioden samt sygedagpenge. Skattepligtigt udstationeringstillæg indgik ikke i beregningsgrundlaget, da det ikke fandtes godtgjort, at skadelidte ville have haft rejseaktivitet i sygeperioden, ligesom skattefrit tillæg (rejsegodtgørelse) samt kørepenge heller ikke indgik i beregningsgrundlaget.

Beregning af erhvervsevnetabet blev foretaget på grundlag af mandens årsindkomst et år forud for skaden inkl. skattepligt udstationeringstillæg, feriegodtgørelse og arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag. Skattefrit tillæg (rejsegodtgørelse) og kørepenge indgik ikke i beregningsgrundlaget, da disse poster ikke havde karakter af fast lønindtægt, men primært skulle dække udgifter afholdt i forbindelse med hans arbejde.

Vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste tiltrådte Patientskadeankenævnet, at den forventede indtægt i den erstatningsberettigede periode ikke skulle omfatte skattepligtigt udstationeringstillæg, idet der ikke var faste kriterier for, hvornår udstationering skulle ske, ligesom der ikke konkret var planlagt udstationering. Nævnet fandt, at det skattefrie tillæg (rejsegodtgørelse) samt kørepenge heller ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget. Endvidere tiltrådte nævnet Patientforsikringens beregningsgrundlag for så vidt angik erstatning for erhvervsevnetab. Manden nedlagde ved landsretten blandt andet påstand om, at tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab skulle beregnes med udgangspunkt i et højere beløb.

Landsretten fandt, at det ikke var godtgjort, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab skulle fastsættes på en anden måde, end Patientskadeankenævnet havde gjort. Retten lagde vægt på, at der ikke var indhentet oplysninger fra arbejdsgiveren om tillæggenes fastsættelse. Manden appellerede sagen til Højesteret.

Højesteret tiltrådte, at den skattefri rejsegodtgørelse samt kørepenge ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget ved fastsættelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Under sagen afgav arbejdsgiveren supplerende erklæringer, hvorefter skadelidte i den erstatningsberettigende periode ville have kunnet påregne at oppebære skattepligtigt udstationeringstillæg på 10.000 kr. mdl. med tillæg af 1 % feriegodtgørelse og 9 % arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag. På grundlag af de under sagen afgivne erklæringer fra mandens tidligere arbejdsgiver fandt Højesteret det tilstrækkelig godtgjort, at han - hvis patientskaden ikke var indtrådt – i perioden frem til stationærtidspunktet ville have oppebåret udstationeringsgodtgørelse, som Højesteret skønsmæssigt fastsatte til 5.000 kr. pr. måned, med tillæg af feriegodtgørelse og arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag. Patientskadeankenævnet blev derfor tilpligtet at anerkende, at der ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skulle indgå forventet udstationeringsgodtgørelse 5.000 kr. pr. måned med tillæg af feriegodtgørelse og arbejdsgiverindbetalt pensionsbidrag.