Højesteret 16/6-2011

En kvinde havde igennem flere år havde haft gener som følge af en prolaps i endetarmen. I november 2003 fik hun som ”risikopatient” fjernet prolapsen ved et såkaldt ”sikkert indgreb” i form af en Altemeiers operation. Efter operationen opstod der bughindebetændelse som følge af en lækage i syningen af tarmen, og der blev anlagt stomi ved en ny operation. Hun var herefter indlagt i mere end en måned. Stomien blev lagt tilbage i august 2004, men hun udviklede et ”fodbold-stort” brok med smerter og bevægelsesproblemer til følge. Om hyppigheden af komplikationer ved Altemeiers operation udtalte Retslægerådet, at litteraturen ikke tillod et nærmere svar, end at hyppigheden af et sådant skadesforløb, som kvinden blev påført, var under 5 %. To kirurger svarede, at det var deres kliniske erfaring, at frekvensen af skadesforløbet var mindre end 2 %. Højesteret fandt ligesom landsretten, at det samlede skadesbillede i form af bughindebetændelse, efterfølgende ophold på intensivafdeling, anlæggelse af stomi og det meget store bughindebrok var tilstrækkeligt alvorligt og sjældent til at udløse erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Flertallet bemærkede endvidere, at oplys¬ninger om en forøget risiko for komplikationer som følge af A’s tobaksforbrug ikke efter det foreliggende udgjorde tilstrækkeligt grundlag for en anden vurdering. Dissens for frifindelse af Patientskadeankenævnet.