Højesteret 12/4-2012

En kvinde fik under en skiferie overrevet forreste korsbånd og inderste sideledbånd i højre knæ.

En kikkertundersøgelse af knæet medførte som en sjælden komplikation en dyb årebetændelse, der blandt andet havde hævelse af underbenet til følge. Der var ikke begået lægefejl ved kikkertundersøgelsen.

En efterfølgende operation med rekonstruktion af korsbåndet blev ikke udført optimalt og medførte blandt andet et forlænget sygeforløb og yderligere operationer. Skaden blev anerkendt som en patientskade.

Kvindens nuværende helbredstilstand var præget af bl.a. smerter inde i knæleddet og neurogene (nerverelaterede) smerter. Hun havde varigt mén på 30 % og varigt erhvervevnetab på 75 %.

Patientskadeankenævnet havde anerkendt de neurogene smerter som en følge af patientskaden, mens smerterne i knæet skyldtes grundlidelsen og havde anerkendt, at følgerne af patientskaden medførte 8 % mén og 20 % erhvervsevnetab.

På grundlag af Retslægerådets erklæringer fastslog Højesteret, at kvindens nuværende helbredstilstand overvejende skyldtes grundlidelsen. Følgerne af kikkertundersøgelsen gik ikke ud over, hvad hun med rimelighed måtte tåle, og der var derfor ikke tale om en patientskade efter dagældende patientforsikringslovs § 2, stk. 1, nr. 4. Der var ikke grundlag for at forhøje erstatningen for mén og erhvervsevnetab.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom, og Patientskadeankenævnet blev frifundet.