Hjørring 8/5-2018

Patienten afgik ved døden i 2011. Dødsårsagen blev ved obduktionserklæring antaget til at være som følge af akut hjertesvigt som følge af påviste forandringer af legemspulsårens klapper (forkalkede bicuspide aortaklapper). Patienten havde i 2010 været til undersøgelse på sygehus på grund af åndedrætsbesvær, når han løb. Ved undersøgelsen blev der blandt andet konkluderet, at aortaklappen var uden forkalkninger, ligesom patientens hjertepumpefunktion blev vurderet til at være normal. Der blev efterfølgende foretaget en cykeltest, og patienten blev henvist til yderligere kontrol ved egen læge.

I 2012 traf Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) afgørelse om, at boet efter patienten ikke var berettiget til erstatning. Patientforsikringen kom i sin afgørelse frem til, at behandlingen ikke havde levet op til erfaren specialiststandard, da aortaklappen ved undersøgelsen blev beskrevet som normal, mens aortaklappen ved senere gennemsyn blev konstateret forkalket. Ligeledes burde man have indkaldt til en opfølgende undersøgelse, når der var tale om en mand på den pågældende alder med den type symptomer. Patientforsikringen afviste dog, at patienten var påført en skade, da patienten afgik ved døden to måneder før en opfølgende undersøgelse burde være foretaget, og optimal behandling derfor ikke ville have ændret forløbet eller hindret skaden.

Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) tiltrådte denne afgørelse.

I 2014 udtalte Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritik af den overlæge, som havde undersøgt patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kom frem til, at overlægen havde overtrådt autorisationslovens § 17, og burde have foretaget yderligere undersøgelse af patienten.

I 2015 anmodede boet efter patienten Ankenævnet for Patienterstatningen om genoptagelse af sagen. Ankenævnet for Patienterstatningen afviste at genoptage sagen med den begrundelse, at en tidligere diagnose ikke med overvejende sandsynlighed ville have ført til en ændret plan for opfølgning. En tidligere diagnose ville, ifølge ankenævnet, ikke have ændret sygdomsforløbet og patienten døde som følge af sin grundsygdom.Boet efter patienten indbragte sagen for Retten i Hjørring med påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle tilpligtes til at genoptage sagen. Til støtte for deres påstand henviste boet til afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Retten lagde i sin afgørelse afgørende vægt på, at det i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgørelse, blev vurderet, at normen for almindelig anerkendt faglig standard havde tilsagt, at der blev iværksat yderligere undersøgelser. Man havde herved kunnet konstatere hjerteklapfejlen og indsat en ny, hvormed dødsfaldet kunnet have været undgået. Retten fandt herefter, at den faglige uenighed, der var mellem Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for Patienterstatningen var en så væsentlig og afgørende oplysning, at der på baggrund heraf måtte ske genoptagelse af sagen.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter dømt til at genoptage sagen.