Hjørring 29/05-2013

En 32 årig kvindelig patient havde siden 1993 været fulgt og flere gange behandlet for polypper i tarmen. Hun led af en arvelig sygdom, familiær adenomatøs polypose, som medførte, at hun dannede polypper i tarmene. Hun fik den 30. januar 2006 fjernet nogle polypper i 12-fingertarmen. I forbindelse med fjernelse af 6-7 polypper brændte man de øvrige polypper i tarmen. Forløbet efter operationen var smertefuldt, og den 31. januar 2006 blev hun opereret igen. Ved denne operation fandt man et hul i tolvfingertarmen på det sted, hvor man dagen før havde foretaget brændingen. Herefter var patienten indlagt på intensivafdelingen, hvor hun fik respiratorbehandling på grund af bughindebetændelse og blodforgiftning samt påvirkning af lever, nyre og bugspytkirtel. Respiratorbehandlingen medførte et ar på halsen. Hun fik endvidere brok i operationsarret, som blev bortopereret i januar 2007. Hun havde i 2008 fortsat betydelige psykiske gener efter operationsforløbet og modtog psykologbehandling.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen var udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Patientforsikringen fandt, at der var tale om en relativ sjælden skade, men at skaden i form af hul på tolvfingertarmen ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som hun blev behandlet for. Patientforsikringen lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var væsentlige varige mén efter skaden. Der var ar efter operationen og den efterfølgende operation for brok, men området kunne på grund af øvrige operationer ikke forventes at være fri for ar og føleforstyrrelser. Derfor blev det vurderet, at dette ikke udgjorde gener svarende til et mén på 5 % eller mere. Patientforsikringen fandt endvidere, at det ikke var overvejende sandsynligt, at forløbet efter operationen havde medført varige psykiske gener i et omfang, der kunne vurderes til en méngrad på 5 % eller mere. Man lagde vægt på, at hun i flere år havde lidt af en fysisk og psykisk opslidende sygdom samt været i arbejdsprøvninger uden at kunne komme på arbejdsmarkedet. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse med samme begrundelse.

Sagen blev indbragt for retten, hvor der blev indhentet en udtalelse fra Retslægerådet til brug for sagen. Retslægerådet udtalte blandt andet, at patienten led af familiær adenomatøs polypose, og at denne sygdom ubehandlet altid vil medføre cancerudvikling inden 40 års alderen. Retslægerådet udtalte endvidere, at sandsynligheden for, at hendes varige gener/lidelser var forårsaget af det aktuelle operationsforløb vurderedes til under 50 %. Der blev endvidere indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede méngraden efter patientskaden til 8 %. Retten fandt, at betingelserne efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4 ikke var opfyldt, og at patienten derfor ikke var berettiget til erstatning. Retten fandt, at skaden ikke var mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte tåle og lagde vægt på, at den alvorlige grundlidelse ubehandlet ville medføre cancer inden 40 års alderen. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet