Hjørring 27/3-2014

En patient blev i tiden 2001-2006 behandlet på to hospitaler og fik stillet diagnoserne sår i tolvfingertarmen, brok i spiserøret, let grad af betændelse i spiserøret som følge af reflux, indsnævring ved mavemunden, cystisk proces med relation til tolvfingertarmen samt forstørrende lymfeknuder ved mavesækken. Ved operation den 11. oktober 2006 blev der endvidere fundet tegn på gennemgribende sår ved mavemunden som årsag til indsnævringen.

Patienterstatningen fandt, at patienten ikke var berettiget til erstatning efter patientforsikringslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, idet det blev vurderet, at behandlingen på hospitalerne var i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard. Patientskadeankenævnet tiltrådte Patienterstatningens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man på hospitalerne havde diagnosticeret og behandlet patienten i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Det var herunder korrekt primært at iværksætte medicinsk behandling, og først senere at tilbyde operation med anlæggelse af gastro-entero-anastomose, hvilken umiddelbart gav et godt resultat. At patienten senere udviklede galde reflux er velkendt efter denne operation, hvorfor man tilbød fornyet operation, som han dog afslog.

Sagen blev herefter indbragt for retten, og under retssagen blev sagen forelagt Retslægerådet. Retslægerådet fandt blandt andet, at de stillede diagnoser i perioden var korrekte, og at man i 2001-2006 ikke havde udeladt diagnostiske tiltag eller iværksat dem for sent. Videre fandt man, at der ikke var tegn på, at nogen af generne var symptomer på en sygdom, som man ikke undersøgte eller behandlede i Danmark, og at der i perioden 2001-2006 ikke var indikation for at foretage de behandlinger m.v., som patienten efterfølgende fik foretaget i Italien. Endelig fremgår det, at de undersøgelser og behandlinger, som han modtog i 2001-2006 var i overensstemmelse med almindelig anerkendte retningslinjer.

Retten fandt på baggrund af Retslægerådets udtalelse ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at en erfaren specialist på det pågældende område ville have handlet anderledes. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.