Hillerød 21/6-2017

En kvinde fødte tvillinger ved kejsersnit under spinalbedøvelse. Efterfølgende gav hun udtryk for, at spinalbedøvelsen ikke havde fungeret, og at hun havde haft smerter under kejsersnittet. Hun fik en vedvarende smertetilstand.

Kvinden anmeldte en skade til Patienterstatningen, der i sin afgørelse fandt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den dårligt fungerende spinalbedøvelse under kejsersnittet og udviklingen af smerter efterfølgende. Afgørelsen blev ikke påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kvinden bad senere Patienterstatningen om at genoptage sagen, idet hun anførte, at undersøgelser havde vist, at hun havde pådraget sig en nervelæsion, og at hun desuden var blevet diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress disorder). Patienterstatningen fandt ved sin afgørelse ikke grundlag for at genoptage sagen, idet man bl.a. fandt, at der ikke med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng mellem kvindens psyki-ske gener og den dårligt fungerende spinalbedøvelse og deraf følgende smerteoplevelse under kejsersnittet.

Denne afgørelse blev påklaget til ankenævnet, der stadfæstede Patienterstatningens afgørelse. I afgørelsen blev det anført, at ankenævnet ikke kunne tage stilling til, om kvindens smertegener udgjorde en erstatnings-berettigende skade som følge af problemerne med bedøvelsen, men alene til, om der forelå sådanne væsentlige nye oplysninger, at der var grundlag for, at Patienterstatningen skulle genoptage sagen. For så vidt angår de fysiske smertegener anførte ankenævnet, at oplysningerne om, at smerterne kunne skyldes en nerveskade, ikke ændrede grundlaget for Patienterstatningens vurdering af, at smerterne ikke var forårsaget af den mangelfulde smertedækning under kejsersnittet. For så vidt angik de psykiske gener anførte ankenævnet, at kvinden havde udviklet en langvarig psykisk reaktion på grund af en række forskellige belastninger, og at det ikke kunne udelukkes, at den mangelfulde anæstesi var en medvirkende årsag hertil, der dog var af mindre betydning i forhold til de øvrige årsagsfaktorer.

Sagen blev indbragt for retten og blev i den forbindelse forelagt Retslægerådet. Retslægerådet vurderede blandt andet, at kvindens psykiske gener med mere end 50 procent sandsynlighed var en følge af den langvarige og svært behandlelige smertetilstand, som kvinden havde lidt af efter kejsersnittet.

Retten fandt, at kvinden ikke var afskåret fra en nærmere bedømmelse af smertetilstanden og årsagen til de belastninger, kvinden havde gjort gældende. Retten lagde ud fra Retslægerådets besvarelser til grund, at smer-tetilstanden skyldtes en række årsager, der hver havde bidraget i større eller mindre grad, og at fire årsager var væsentlige, herunder bl.a. den utilstrækkelige smertedækning under kejsersnittet. Retten henviste videre til, at Retslægerådet vurderede sammenhængen mellem den mangelfulde smertedækning og den udviklede smertetilstand som meget sandsynlig, men at graden af sandsynlighed ikke nærmere kunne angives. Retten fandt på denne baggrund, at sagsøger ikke havde bevist, at hendes smertetilstand i det væsentlige og overvejende skyldtes den utilstrækkelige smertedækning under kejsersnittet. Derimod måtte det lægges til grund, at smertetilstanden skyldtes en indbyrdes påvirkning af yderligere tre faktorer, og at graden af sandsynlighed ikke kunne angives nærmere for de enkelte faktorer. Retten henviste endelig til, at Retslægerådet vurderede, at sagsøgers oplevelser under den utilstrækkelige bedøvelse ikke var af katastrofeagtig karakter, og at den ikke ville have medført symptomer hos næsten alle. Retten fandt herefter, at sagsøger ikke havde bevist, at ankenævnet ved sin afgørelse havde begået fejl, eller at afgørelsen var behæftet med væsentlige mangler. Sagsøger havde heller ikke løftet sin bevisbyrde for, at der var væsentlige nye oplysninger, som med en vis sandsynlighed ville have ført til et andet resultat, hvis de var inddraget under ankenævnets afgørelse.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev således frifundet.