Hillerød 1/6-2016

En ung mand havde en medfødt, vækstbetinget deformitet af kæben, som gav ham funktions-problemer bl.a. i form af ustabilt sammenbid og psykosociale gener som følge af afvigende udseende. Han blev derfor som 19-årig opereret i over- og underkæbe på begge sider. Han fik i den forbindelse en nerveskade, som gav nedsat følesans i underlæben. Derudover havde han knæklyde fra kæben og havde moderat til svær hørenedsættelse på højre øre og let hørenedsættelse på venstre øre.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) traf afgørelse om, at en nerveskade, der gav nedsat følesans i underlæben, hverken var tilstrækkelig sjælden eller alvorlig til at udløse erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Afgørelsen blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som var enig i afgørelsen. Desuden var ankenævnet enig i, at hverken knæklyde fra kæben eller hørenedsættelsen var en følge af kæbeoperationen.

Patienten bad efterfølgende ankenævnet om at genoptage sagen. Ankenævnet fandt på baggrund af fornyet lægelig vurdering, at hørenedsættelsen på højre øre med overvejende sandsynlighed var en følge af kæbeoperationen, men at det ikke ændrede ankenævnets vurdering af, at komplikationerne som følge af kæbeoperationen fortsat ikke var tilstrækkelig sjældne og alvorlige til, at der kunne ydes erstatning.

Sagen blev indbragt for retten og blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet. Retten fandt på baggrund af Retslægerådets besvarelse og det i øvrigt foreliggende, at patienten ikke havde løftet bevisbyrden for, at hørenedsættelsen på venstre øre eller knæklydene med den krævede overvægt af sandsynlighed skyldtes kæbeoperationen. Vedrørende nerveskaden og hørenedsættelsen på højre øre lagde retten i overensstemmelse med ankenævnets afgørelse til grund, at skaderne kunne henføres til operationen. Retten vurderede, at patienten ikke havde løftet bevisbyrden for, at nerveskaden og hørenedsættelsen på højre øre – eller kombinationen heraf – var så sjælden eller alvorlig sammenholdt med grundlidelsen, at skaderne enkeltvis eller tilsammen var mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle. Ankenævnet blev herefter frifundet.