Herning 22/11-2011

Et 1 måned gammelt, for tidligt født barn fik i 1996 på grund af hydrocephalus (vand i hovedet) foretaget en trykaflastende operation i form af endoskopisk tredje ventrikulostomi (ETV). Barnet pådrog sig en meningitis-infektion, som medførte en hjerneskade.
Patientforsikringen havde ved sin afgørelse fundet, at barnet var behandlet efter bedste specialiststandard, og at skaden i form af infektion medførende hjernehindebetændelse (meningitis) ikke var tilstrækkelig sjælden og alvorlig til at udløse erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4.
Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.
Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at barnet i forbindelse med ETV-operationen havde pådraget sig en meningitis-infektion, som medførte hjerneskade, jf. PFL § 1, stk. 1. Retten fandt det ikke med overvejende sandsynlighed godtgjort, at hjerneskaden kunne være undgået, selv om man havde anvendt en anden operationsmetode (VPS), og betingelserne for erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt. Dette selvom Retslægerådet havde udtalt, at den alternative metode ventrikuloperitoneal shunt (VPS-operation) ville have været at foretrække frem for den valgte ETV-operation. Retten fandt endelig, at betingelserne for at yde erstatning efter PFL § 2, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt. Retten henviste herved til Retslægerådets udtalelse om grundsygdommens alvorlige karakter og de generelle risici ved behandlingen af for tidligt fødte børn. Retten anførte, at barnets grundlidelse var hydrocephalus, som uden behandling med sikkerhed ville have medført hjerneskade med følger for den motoriske og intellektuelle udvikling, ligesom barnet ville blive maksimalt plejekrævende og have nedsat levealder. Endvidere er immunforsvaret hos for tidligt fødte børn ufuldstændigt udviklet og dermed relativt svagt, ligesom det generelt kunne udledes af Retslægerådets udtalelse, at præmature børn er sårbare for skader i hjernen.
Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.