Helsingør 16/9-2015

En kvindelig patient blev i 2005 opereret i ryggen på grund af en diskusprolaps, udtalte degenerative forandringer og kroniske rygsmerter. Der var efterfølgende forværring af hendes gener, herunder smerter og balanceproblemer.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) vurderede, at patienten ikke var påført en erstatningsberettigende skade. Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som vurderede, at patienten var påført forværring af de kroniske rygsmerter samt en instabilitet i ryggen som følge af en ikke indiceret operation i 2005, jf. lov om patientforsikring § 2, stk. 1, nr. 1. Sagen blev sendt tilbage til Patientforsikringen med henblik på opgørelse af godtgørelse og erstatning.

Patientforsikringen tilkendte ved afgørelse af 23. maj 2011 godtgørelse for svie og smerte samt et varigt mén på 8 procent. Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som den 23. december 2011 tiltrådte afgørelsen. Sagen var herefter afsluttet.

Patienten anmodede halvandet år senere Patientforsikringen om at genoptage sagen, idet hun havde fået forværrede ryggener. Patientforsikringen afslog at genoptage sagen. Patientforsikringen vurderede, at der ikke var sket en forværring af helbredstilstanden på grund af patientskaden, jf. erstatningsansvarslovens § 11. Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet, som tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet vurderede, at ændringen i patientens helbredstilstand ikke kunne tilskrives den anerkendte patientskade, men at ændringen med overvejende sandsynlighed skyldtes en forværring af grundsygdommen, herunder særligt den degenerative lidelse. I den forbindelse anførte nævnet, at patienten havde en række grundsygdomme i form af sygdomme i lænderyggen bestående af deformitet, svær degeneration af leddene, knogleskørhed og mange tidligere operationer.

Sagen blev herefter indbragt for domstolene. Retten nåede frem til samme resultat som nævnet og fandt det ikke godtgjort, at der var fremkommet nye væsentlige oplysninger, som måtte antages at ville have ført til en anden afgørelse end den, der blev truffet af Patientskadeankenævnet den 23. december 2011, hvis de havde foreligget på det pågældende tidspunkt. I den forbindelse lagde retten til grund, at den under retssagen fremlagte speciallægeerklæring af 3. december 2011 allerede forelå for nævnet, da nævnet traf afgørelse den 23. december 2011. Derudover fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering af, at ændringen i helbredstistanden ikke kunne tilskrives patientskaden i 2005, men med overvejende sandsynlighed skyldtes forværringen af grundsygdommen i lænderyggen, herunder deformitet, svær degeneration af leddene og knogleskørheden. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.