Glostrup 6/7-2010

En mand fik ved en operation i 2003 udtaget knoglemateriale fra hoften til indsætning i overkæben for at afhjælpe udtalt knoglesvind pga. parodontose. Efterfølgende havde patienten smerter og føleforstyrrelser i en nerve i venstre lår svarende til donorstedet. Patienten havde også gener i form af bl.a. funktionsnedsættelser, herunder smerter i venstre knæ, som påvirkede hans gang; smerter i venstre hofte og knæ, samt skævgang, hvilket havde medført myogene gener i højre side af lænden uden udstråling. Patienten blev efterfølgende tilkendt fleksjob.

Patientforsikringen anerkendte, at patienten var påført en erstatningsberettigende skade i form en nerveskade i venstre lår i forbindelse med operationen, jf. PFL § 2, stk. 1, nr. 1. I forbindelse med sagens behandling i Patientforsikringen blev der indhentet to speciallægeerklæringer. Heraf fremgik det bl.a., at der var fundet slidgigtforandringer, men der var meget få oplysninger om omfanget heraf. Patienten havde dog oplyst, at han forud for patientskaden var blevet set af en speciallæge, der havde konstateret tegn på slidgigt i begge knæ, værst i venstre side. Der havde imidlertid ikke været sygemeldinger pga dette. På den baggrund vurderede PF, at tilkendelsen af fleksjob primært måtte skyldes slidgigten i begge knæ og vurderede erhvervsevnetabet til under 15 %.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede imidlertid méngraden til 5 % og erhvervsevnetabet til 50 %, og fandt, at patienten ville have fastholdt normal tilknytning til arbejdsmarkedet med en løn svarende til den, som han oppebar før skaden, hvis skaden ikke var sket. Det blev endvidere lagt til grund, at patienten ikke kunne genoptage sit hidtidige arbejde i fuldt omfang, og at han derfor var bevilliget fleksjob.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, og på at patienten havde været i arbejdsprøvning og var tilkendt fleksjob. Nævnet bemærkede endvidere, at hverken Arbejdsskadestyrelsen eller kommunen havde medtaget eventuelle forudbestående lidelser i vurderingen. Herudover fandt nævnet, at den overvejende del af patientens gener, herunder smerter i venstre hofte og knæ under gang, samt skævgang medførende smerter i højre side af lænden med overvejende sandsynlighed ikke kunne tilskrives patientskaden i form af føleforstyrrelser. Nævnet fandt ligeledes, at det ikke var overvejende sandsynligt, at den relativt begrænsede patientskade i form af føleforstyrrelser i låret, svarende til et varigt mén på 5 %, kunne være årsag til et erhvervsevnetab på 15 % eller derover. Den nedsatte arbejdsevne måtte således tilskrives andre forhold, herunder muligvis slidgigt i venstre knæ og/eller hofte.

I forbindelse med retssagen blev sagen forelagt Retslægerådet, som fandt, at smerterne i venstre hofte ikke kunne forklares ud fra nerveskaden, og at der ikke ud fra sagens dokumenter kunne gives nogen forklaring på hoftesmerterne. Endvidere fandt Retslægerådet, at smerterne i knæet kunne forklares ud fra en moderat slidgigt, der allerede var til stede og symptomgivende på skadestidspunktet. Endelig fandt rådet, at skævgangen ikke kunne forklares ud fra nerveskaden, men at smerteklager fra knæet kunne forårsage skævgang eller være en medvirkende årsag.

Retten fandt herefter, at patienten havde haft problemer med knæene muligvis pga. slidgigt både før og efter operationen i 2003, og at dette havde påvirket hans gang. På baggrund af de lægelige oplysninger, blev det således lagt til grund, at smerterne i venstre hofte og knæ, samt skævgang ikke kan forklares ud fra den nerveskade, som patientskaden medførte. Selvom patienten før operationen havde haft fuldtidsarbejde og et lavt sygefravær, kunne det ikke afvises, at knæproblemerne havde betydning for hans erhvervsevne. Uanset at kommunen på baggrund af patientskaden havde tilkendt fleksjob, og uanset at Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet, at patientens erhvervsevne var nedsat med 50 %, var der ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.