Glostrup 5/7-2018

En kvindelig patient fik i august 2010 foretaget en gastric bypass operation på grund af overvægt. Operationen var vellykket, og kvinden tabte sig. I marts 2011 fik kvinden smerter, og ultralydsundersøgelse viste galdeblærebetændelse. Der var ingen galdesten at se, og infektionstallene faldt efter en uge, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere. Den 6. april 2011 fik kvinden smerter igen, og en ny ultralydsundersøgelse viste nu galdesten, galdeblærebetændelse og infektion i galdegangene. Ved en operation den 8. april 2011 forsøgte man at fjerne galdestenene, men de sad fast, hvorfor stenene efterfølgende blev knust ved hjælp af trykbølgebehandling. Kvinden fik efterfølgende væske i brystkassen og en byld i højre leverlap, som blev drænet. I juli 2011 fik kvinden fjernet galdeblæren ved en operation. Kvinden fik efterfølgende smerter i maven.

Patienterstatningen afviste, at kvinden havde ret til erstatning efter klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1. nr. 1-4. Patienterstatningen vurderede, at gastric bypass operationen var udført som en erfaren specialist ville have gjort, at galdestenssygdommen kunne tilskrives kvindens grundsygdom, at behandlingen for galdesten var udført som en erfaren specialist ville have gjort, og at forløbet efter galdeblæreoperationen skyldtes hændelige komplikationer, som hverken var sjældne eller alvorlige nok til at blive anerkendt.

Kvinden klagede til Ankenævnet for Patienterstatningen, som i stadfæstede Patienterstatningens afgørelse. Ankenævnet vurderede, at gastric bypass operationen var udført som en erfaren specialist ville have gjort, og at kvindens efterfølgende gener var forventelige gener til en gastric bypass operation. Ankenævnet vurderede også, at behandlingen for kvindens galdeblærebetændelse og galdesten var udført som en erfaren specialist ville have gjort, og at såvel galdeblærebetændelsen og galdesten var hændelige komplikationer til gastric by-pass operationen, som ikke var mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte tåle, henset til hendes helbredstilstand forud for gastric bypass operationen. Endelig vurderede ankenævnet, at kvindens mavesmerter og bylden ved leveren var komplikationer til operationen med fjernelsen af galdeblæren, som ikke var mere omfattende, end hvad hun med rimelighed måtte tåle.

Ankenævnets afgørelse blev af kvinden indbragt for retten med påstand om, at komplikationerne efter operationen skulle anerkendes som en behandlingsskade. Retslægerådet udtalte, at behandlingen af galdestenssygdommen var vanskeliggjort af den tidligere foretagne gastric bypass operation, og at denne havde været med-virkende til det komplicerede forløb. Retslægerådet bemærkede, at risikoen for galdestenssygdom er forøget efter gastric bypass operation sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Retslægerådet udtalte også, at der ikke foreligger statistikker om hyppigheden, men at et så kompliceret forløb som det foreliggende efter operation med fjernelse af galdesten (galdeblærebetændelse, byld ved leveren og fjernelse af galdeblæren) forekommer i under 2 procent af tilfældene.

Retten lagde Retslægerådets udtalelse til grund og fandt, at komplikationerne opstået efter galdestensoperationen i april 2011 var sjældne og alvorlige, uanset den forudgående gastric bypass operation, hvorfor kvinden havde ret til erstatning efter § 20, stk. 1, nr. 4, i klage- og erstatningsloven. Ankenævnet blev således ikke frifundet.