Glostrup 28/11-2019

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) traf den 23. september 2011 afgørelse om at anerkende en patientskade som følge af utilstrækkelig behandling medførende blodpropper i lungerne og forsinkelse af oprensende operation. Patientens varige mén blev udmålt til 5 %.

Afgørelsen blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen) den 8. juni 2012.

Patienten valgte herefter at indbringe afgørelsen for retten, og sagen blev i den forbindelse forelagt Retslægerådet. Retslægerådet udtalte, at patientens smerter og indskrænkede bevægelse i knæet efter indsættelse af en knæprotese måtte henføres til grundlidelsen i form af slidgigt og til det operative indgreb.

I forhold til udmålingen af patientens varige mén blev sagen forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som vurderede, at patientens samlede varige mén var på 35 %, hvoraf merménet som følge af patientskaden udgjorde 10 %. AES’ vurdering var foretaget uden hensyntagen til Retslægerådets besvarelse, og AES havde inddraget helbredsmæssige gener, som var tilstødt patienten efter den anerkendte patientskade.

Retten skulle i den konkrete sag tage stilling til, om der var grundlag for at tilsidesætte ankenævnets udmåling af patientens varige mén, blandt andet med henvisning til AES’ udtalelse. Retten fandt, at vurderingen af årsagssammenhæng hovedsageligt angik spørgsmål af lægefaglig karakter, hvorfor Retslægerådets vurdering måtte lægges til grund.

På baggrund af Retslægerådets bevarelse fandt retten det ikke overvejende sandsynligt, at en større del af patientens gener end anerkendt af ankenævnet, skyldtes forsinkelse med oprensende operation og genoptræning som følge af blodpropperne i lungerne.

Ankenævnet blev herefter frifundet.