Glostrup 11/6-2018

Patienten gennemgik fra den 26. november 2012 og frem et kæbekirurgisk behandlingsforløb for at få afhjulpet gener ved søvnapnø. Efterfølgende oplevede patienten en række gener, herunder hævelse og smerter i kæben, ændret sammenbid, samt et åbent sår med blottet osteosyntese i venstre side af underkæben. Patienten blev reopereret den 11. marts 2013. Der fulgte herefter et efterbehandlingsforløb med fortsatte gener.

Patienterstatningen traf den 31. marts 2014 afgørelse om, at patienten ikke var berettiget til erstatning, idet behandlingen og det efterfølgende forløb var i overensstemmelse med den behandling, som en erfaren specialist ville have foretaget.

Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede afgørelsen den 26. september 2014. Ankenævnet vurderede, at patienten var påført en skade i form af infektion i venstre underkæbe og rotation af osteosyntese materiale som en hændelig komplikation, der kan indtræde selv ved behandling, der er udført i overensstemmelse med, hvorledes en erfaren specialist bille have handlet. Ankenævnet vurderede, at skaden ikke var sjælden i Klage- og erstatningslovens forstand. Ankenævnet fandt desuden, at skaden ud fra en samlet vurdering ikke var tilstrækkelig alvorlig i forhold til patientens grundlidelse. Afgørelsen af 26. september 2014 blev ikke indbragt for domstolene.

Patienten anmodede senere ankenævnet om at genoptage sagen. Ankenævnet for Patienterstatningen afviste dette ved afgørelse af 2. november 2016, idet der ikke var kommet nye oplysninger i sagen med et indhold, der havde væsentlig betydning for udfaldet af sagen. De oplysninger, som patienten fremlagde som begrundelse for at få sagen genoptaget, var indgået i bedømmelsesgrundlaget ved Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 26. september 2014.

Patienten indbragte herefter Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 2. november 2016 for retten. Retten fandt ikke, at der i sagens bilag eller gennem patientens forklaring i retten var fremkommet væsentligt nye oplysninger om forhold, som ankenævnet ikke allerede var bekendt med, da ankenævnet traf afgørelse den 26. september 2014. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retten frifandt herefter Ankenævnet for Patienterstatningen.