Frederiksberg 3/3-2017

En mandlig patient fik konstateret bugspytkirtelbetændelse og blev behandlet med antibiotika. Da årsagen til bugspytkirtelbetændelsen ikke umiddelbart var at finde, blev patienten undersøgt ved CT- og MR-scanning. Scanningerne viste en proces i bugspytkirtlen og i leveren, og at der ikke umiddelbart var mistanke om kræft. Da patienten herefter fik mavesmerter, gennemgik han en kikkertundersøgelse af galdegangene. Ved denne undersøgelse blev der taget en vævsprøve fra processen i bugspytkirtlen. Vævsprøven viste tegn på forstadier til kræft, og der blev derfor fundet grundlag for at operere patienten og fjerne en del af hans bugspytkirtel.

Ved operationen blev der set tegn på forstadier til kræft i den anden halvdel af bugspytkirtlen. Da patienten alene havde givet samtykke til at få fjernet en halvdel af bugspytkirtlen, blev operationen afsluttet uden at fjerne hele bugspytkirtlen. Efterfølgende vævsprøver bekræftede mistanken om forstadier til kræft i den anden, tilbageværende halvdel af bugspytkirtlen, og patienten gav samtykke til at få fjernet resten af bugspytkirtlen.

Ved operation fik patienten fjernet den anden, tilbageværende halvdel af bugspytkirtlen, galdeblæren og tolvfingertarmen. Vævsprøver fra den fjernede sidste del af bugspytkirtlen viste forstadier til kræft, men ikke egentlig udviklet kræft. Som følge af operationerne udviklede patienten sukkersyge. Han fik også andre gener i form af bl.a. mavesmerter, diarré og nedsat syn.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) afviste, at patienten var påført en skade ved behandlingen.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som var enig i Patientforsikringens afgørelse. Ankenævnet vurderede, at patientens gener skyldtes den nødvendige behandling af patienten, herunder operationen, hvor den sidste del af bugspytkirtlen, galdeblæren og tolvfingertarmen blev fjernet. Det forhold, at vævsprøver af bugspytkirtlen viste forstadier til kræft og ikke egentlig udviklet kræft, ændrede ikke ankenævnets vurdering af, at operationerne var nødvendige, og at patientens gener som følge af operationerne skyldtes den nødvendige behandling af patienten.

Patienten indbragte Patientskadeankenævnets afgørelse for domstolene. Retslægerådet udtalte under sagen, at operationerne var velindicerede. På baggrund af Retslægerådets udtalelse fandt retten, at patientens behandling, herunder de to operationer, var velindicerede. Retten fandt også, at patienten ikke var påført skade som følge af, at patienten følte sig fejlinformeret om risikoen for at udvikle egentlig kræft og havde givet samtykke til operation ud fra den opfattelse, at han ville dø af kræft inden for et år. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at erstatning for skade på grund af fejlagtig information forudsætter, at behandlingen havde været forkert, hvilket ikke var tilfældet efter rettens opfattelse.

Retten frifandt herefter Ankenævnet for Patienterstatningen.