Frederiksberg 22/5-2015

En kvinde blev opereret den 11. juli 2008 på grund af en stor cyste i underlivet og mistanke om kræft. I forbindelse med operationen blev der anlagt en rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade) i ryggen, og man fjernede livmoderen samt begge æggeledere og æggestokke. Det viste sig, at kvinden ikke havde kræft, men endometriose. Kvinden søgte efterfølgende erstatning, da hun mente, at hun havde fået ryggener som følge af epiduralblokaden.

Patientforsikringen (nu Patienterstatningen) anerkendte ryggenerne efter anlæggelse af epiduralblokaden som en patientskade, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Patientforsikringen tilkendte ved samme afgørelse godtgørelse for et varigt mén på 10 procent.

Patientforsikringens afgørelse blev påklaget til Patientskadeankenævnet (nu Ankenævnet for Patienterstatningen), som ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet vurderede, at der ikke var den fornødne anatomiske og tidsmæssige årsagssammenhæng mellem anlæggelsen af epiduralblokaden og kvindens ryggener, og at hun derfor ikke med overvejende sandsynlighed var påført en erstatningsberettigende patientskade. Patientforsikringens efterfølgende afgørelser om godtgørelse og erstatning blev ophævet.

Sagen blev indbragt for retten og blev i den forbindelse forelagt for Retslægerådet fire gange. Retten lagde på baggrund af journalmaterialet i sagen og i lyset af kvindens forklaring i retten til grund, at hun ikke havde rygproblemer med udstrålende smerter inden operationen. Retten lagde også til grund, at kvinden oplevede voldsommer smerter i forbindelse med anlæggelsen af epiduralblokaden, og at der var problemer med anlæggelsen. Retten lagde videre til grund, at kvindens stærke smerter i forbindelse med anlæggelsen af epiduralblokaden tydede på, at der var sket skade på en nerverod, og at kvindens rygproblemer opstod i tidsmæssig tilknytning til behandlingen den 11. juli 2008.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at kvinden med overvejende sandsynlighed havde godtgjort, at der var tidsmæssig og anatomisk sammenhæng mellem anlæggelsen af epiduralblokaden og i hvert fald nogle af hendes gener i nederste del af ryggen, venstre balde og venstre ben, og at hun derfor var påført en skade som følge af behandlingen, der gik ud over, hvad hun med rimelighed måtte tåle, jf. klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Ankenævnets afgørelse blev herefter ophævet, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling.